Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sårbare børn og unge får glæde af donation

Fra overrækkelse i Odd Fellow Logen ses John Welch Fondens bestyrelse og donationsmodtagerne, fra venstre: Hans Chr. Magaard, Bent Gregersen, Jón G. Gislason, Lene Fibæk-Jensen, Rikke Sørensen, Stina Weber Frederiksen, Jan Holdt Matthiesen og Lars Christiansen. Privatfoto

Sårbare børn og unge får glæde af donation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

John Welch Fonden har uddelt donationer til Vejle Krisecenter, Landsforeningen af krigsveteraner og pårørende samt Børneansvarlig-ordningen under Kriminalforsorgen.

Vejle: John Welch Fonden har doneret 15.000 kroner, som nu bliver til glæde for sårbare børn og unge.

Pengene er fordelt i tre portion med 5.000 kroner til hver, og modtagerne er Vejle Krisecenter, Landsforeningen af krigsveteraner og pårørende samt Børneansvarlig-ordningen under Kriminalforsorgen.

Donationen betyder f.eks., at Vejle Krisecenter kan sende børn og deres mødre på en-dags udflugter til f.eks. Givskud Zoo. De kan også entrere med en naturvejleder, som kan tage børn og mødre med på naturvandring. Det fortalte centerleder Lene Fibæk-Jensen, da hun fik overrakt donationen ved en sammenkomst i Odd Fellow Logen på Koldinvej 1. 

 

 

Legetøj og gaver

Jón S. Gislason fra Landsforeningen af Krigsveteraner og pårørende kunne fortælle, at foreningen vil købe et kamera for donationen. Det skal bruges til at dokumentere indholdet af sommerlejren og andre aktiviteter i fremtiden. 

Foreningen skønner nemlig, at dokumentation vil være af stor værdi for arbejdet.

Fængselsbetjentene Stina Weber Frederiksen og Rikke Sørensen, der er de lokale repræsentanter for Børneansvarlig-ordningen under Kriminalforsorgen, fokuserer på børn af indsatte og deres rettigheder.

De vil bruge deres donation til at købe legetøj til børnebesøgsrummet samt til jule- og fødselsdagsgaver til børn af indsatte.

Det var formanden for John Welsh Fonden, eksmester Hans Chr. Magaard, der stod for uddelingen, hvor hver modtager kvitterede med tak for påskønnelsen af deres arbejde.

Logens overmester, Jan Holdt Matthiesen, sagde til modtagerne, at de tre donationsmodtagere passer godt med Odd Fellow Ordenens udadvendte humanitære arbejde. Her støtter man i forvejen forskelligt arbejde til fordel for socialt udsatte børn. 

Efter overrækkelsen var John Welch Fondens bestyrelse vært ved et traktement.