Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


AC henter anføreren i HB Køge

Alexander Ludwig stod i spidsen for 1. divisions bedste forsvar i sidste sæson. HB Køge havde 17 clean sheets i 33 kampe. I de næste to sæsoner spiller han i AC Horsens. Foto: Claus Fisker, Scanpix

AC henter anføreren i HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alexander Ludwig skal styrke AC Horsens' midterforsvar. HB Køge-anføreren føler sig klar til at spille i Superligaen

Horsens: AC Horsens har fået den første tilgang til truppen til den kommende sæson på plads. Det er Alexander Ludwig fra HB Køge, der har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2019.

- Vi får tilført en talentfuld forsvarsspiller, som vil gå ind og gøre vores defensiv bedre, siger AC-manager Bo Henriksen.

- Han har været med til at lave en masse clean sheets i HB Køge, så han ved, hvad det handler om, siger Bo Henriksen.

AC Horsens har sagt farvel til Martin Albrechtsen, og det ligner heller ikke et gensyn med Elfar Helgason, så forstærkninger til midterforsvaret har været AC Horsens' førsteprioritet.

- Aftalen med Alexander Ludwig giver os en lille smule ro på. Vi har stadig Bubacarr Sanneh, og så kan vi supplere med Mads Bech og Mathias Nielsen, siger Bo Henriksen.

AC Horsens vil gerne sælge Bubacarr Sanneh i sommerpausen, så valget af yderligere en spiller til midterforsvaret kommer ganske givet til at afhænge af, om han bliver solgt. Det handler i bund og grund om hvilken hylde, som AC skal kigge på.

- Det er meningen, at vi skal kigge på en spiller mere til forsvaret, nøjes Bo Henriksen med at konstatere.

I første omgang glæder han sig over aftalen med HB Køges nu forhenværende anfører.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, om at Alexander Ludwig kan tage skridtet op i Superligaen. Det kommer til at kræve lidt arbejde, men talentet rækker til det. Vi har haft mange samtaler, og han passer godt ind i vores klub, og den kultur, vi gerne vil skabe, siger Bo Henriksen.

Alexander Ludwig selv ser frem til at spille i Superligaen. Han har faktisk forlængst fået sin debut i Superligaen. Det skete allerede den 30. april 2011, da han som 17 årig fik en kamp for FC Midtjylland mod AaB. Siden har han været omkring Vendsyssel og HB Køge.

- Nu føler jeg mig klar til at tage det næste skridt op i Superligaen, og Horsens er det perfekte sted for mig til at tage det skridt og vise mit værd, siger Alexander Ludwig.

- Jeg har bygget tingene op over nogle år. Efter Vendsyssel, der dengang var i bunden af 1. division, var HB Køge et skridt op, og nu er AC Horsens så det næste, siger forsvarsspilleren.

- Jeg har hævet mit niveau, så nu er tiden kommet til at skulle videre. Mentalt er jeg også klar, siger Alexander Ludwig, der også havde andre potentielle bejlere.

- Jeg har bare ikke været i tvivl om, at AC Horsens var det rigtige valg. AC Horsens havde et godt første halvår i Superligaen, men det har knebet i foråret. Det har været lidt af gyserforestilling. Jeg håber ikke, at vi skal gentage det i næste sæson, siger Alexander Ludwig.

   

Alexander Ludwig
Født: 30. juni 1993, 23 årPosition: Midterforsvar

Højde: 184 cm 

Vægt: 85 kg.Tidligere klubber: Fremad Amager, Tårnby, FC Midtjylland, Vendsyssel FF, HB Køge 

Har spillet i HB Køge i de seneste tre sæsoner og står noteret for 91 kampe og fire mål. Spillede 35 kampe i den forgangne sæson.

På kontrakt i AC Horsens frem til sommeren 2019