Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fra politiets døgnrapport


Fra politiets døgnrapport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERFALD, VISSINGSGADE: Slag og spark. Det stod der på menuen, da en 25-årig mand fra Vejle blev overfaldet af tre unge mænd i Vissingsgade klokken 05.35 søndag morgen. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi var hurtigt på stedet, men voldsmændene var forsvundet, mens ofret måtte køres til behandling på Skadestuen i Vejle. - Vi ved ikke om ofret kendte gerningsmændene i forvejen, siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi. MISTÆNKELIG GOLF: Sydøstjyllands Politi har søndag eftermiddag fået om en anmeldelse om en mistænkelig Golf. Køretøjet, der har registreringsnummeret UM 42 568, er blevet set flere gange på Moldevej i Vejle. - I bilen sad der to unge mænd, og vi vil gerne i kontakt med folk, der har set den mistænkelige bil, siger Henrik Dam, vagthavende hos Sydøstjyllands Politi. Politiet kan kontaktes på 114. INDBRUD, FJELLEGADE: En villaejer i Fjellegade overraskede fredag aften en indbrudstyv. Tyven slap væk. Han beskrives som cirka 30 år, mellem 170 og 180 centimeter med kort, lyst hår. INDBRUD, STENTOFTEN: En villaejer på Stentoften i Vejle har lørdag aften kort før klokken 22.00 haft indbrud. Tyveriet er endnu ikke gjort op. SPRITBILIST, VEDELSGADE: En patrulje fra Sydøstjyllands Politi stoppede klokken 03.20 lørdag morgen en formodet spritbilist i Vedelsgade. Bilisten, en 34-årig mand fra Århus, blev anholdt og taget med på politigården. Her blev det taget en blodprøve. SLAGSMÅL, DÆMNINGEN: En 18-årig mand til Vejle kan se frem til en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Klokken 00.37 slog den 18-årige ud efter en dørmand, der holdt den voldelige gæst tilbage til politiet nåede frem, for blandt andet at tale ham til fornuft. SPRITBILIST, VARDEVEJ: En patrulje fra Sydøstjyllands Politi stoppede lørdag klokken 11.54 en formodet spritbilist på Vardevej. Bilisten, en 32-årig herboende mand fra Polen, blev taget med på politigården. Her blev der taget en blodprøve. INDBRUD, DESIGNERLAMPER: Drømmen om at komme til at bo flot, fik klokken 04.36 tyve til at bryde ind hos Bo Bedre Løversysselvej i Vejle Nord. Tyvene forsøgte blandt andet at få nogle designerlamper med sig fra stedet. Tyveriet er dog endnu ikke gjort op. larsen