Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Få mest for pengene på Mallorca

Det er væsentligt billigere at købe mad i supermarkederne på Mallorca end i Danmark. Foto: Colourbox

Få mest for pengene på Mallorca

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange danskere vil denne sommer bo i ferielejligheder med køkkenfaciliteter, hvilket giver den fordel, at de kan lave deres egen mad i stedet for at gå på restaurant.

Og det kan gøres meget billigere end hjemme i Danmark.

På syv forskellige destinationer har Spies sendt nogle af sine guider ud i lokale supermarkeder for at teste prisniveauet på 10 almindelige dagligvarer: smør (225 gram), 2 x 1,5 liter Coca-Cola, 6 medium æg, 6 dåseøl (33 cl), Nutella (200 gram), tun i vand (200 gram), Heinz ketchup (570 gram), et kilo tomater, en stor agurk og en liter mælk.

Priserne er indsamlet i uge 26 i år.

Det har givet følgende hitliste over de billigste steder at handle dagligvarer:

1. Mallorca: 120,65 kroner (Mercadona, Alcudia).

2. Bulgarien: 122,65 kroner (lokalt supermarked, Sunny Beach).

3. Madeira: 124,00 kroner (lokalt supermarked, Funchal).

4. Gran Canaria: 140,20 kroner (Hiper Dino).

5. Tyrkiet: 162,30 kroner (Migros, Alanya).

6. Rhodos: 196,60 kroner (Food Market, Rhodos by).

7. Cypern: 214,00 kroner (Best Buy, Ayia Napa).

8. Danmark: 232,40 kroner.

Når Mallorca er billigst, skyldes det blandt andet, at Spanien har en lavere moms på nødvendige fødevarer, oplyser kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.