Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flyv på 1. klasse fra København

Lækker mad og gode vine er fint, men det helt afgørende er at kunne møde udhvilet frem efter en lang flyvetur. Her er flystolen/sengen, som venter de passagerer, der vælger at betale for en billet på 1. klasse med Singapore Airlines til og fra København. Foto: Singapore Airlines

Flyv på 1. klasse fra København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 31. oktober kan man igen flyve fra Københavns Lufthavn på 1. klasse. Og der bliver god tid til at nyde en syvretters middag, champagne fra Dom Perignon og Krug, pyjamas, tøfler og skønhedsprodukter fra Salvatore Ferragamo og ikke mindst en næsten 90 centimeter bred flystol/seng, som kan lægges helt ned.

Det er nemlig Singapore Airlines, der indsætter en opgraderet Boeing 777-300 på ruten København-Singapore, som er den længste rute fra en dansk lufthavn.

Flyet får "blot" 264 pladser, hvilket ifølge selskabet er 25 procent færre sæder end hos andre flyselskaber med tilsvarende flytype.

På 1. klasse kan Singapore Airlines melde udsolgt, når fire passagerer har bestilt plads.

For en større gruppe af kunder er det mere interessant, at selskabet nu også får "Premium Economy", som er billigere end businessclass, men dyrere end økonomiklasse og med bedre plads. Men ifølge salgschef Allan Hoffery betyder det relativt lave antal flystole, at passagerer på alle fire klasser vil få fornemmelsen af ekstra komfort.

Mange af Singapore Airlines' kunder bruger Singapore som mellemstation til rejser videre til for eksempel Australien, New Zealand, Vietnam og Bali, og en opgradering fra økonomiklasse til Premium Economy fra Danmark til Australien t/r koster ifølge Hoffery omkring 5000 kroner.

Prisen for at flyve på første klasse fra København til Singapore tur/retur er cirka 53.000 kroner, hvis man booker nu.