Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pas på dobbeltforsikring ved billeje

Foto: Colourbox

Pas på dobbeltforsikring ved billeje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis rejsebudgettet skal slankes, er der ét sted, det er nemt at gøre: Forsikring på den lejede bil. Eller rettere: dobbeltforsikring.

I nogle tilfælde kan forsikringen være dyrere end selve billejen, hvilket kan være chokerende nok. Men lige så chokerende eller ærgerligt er det at komme hjem fra ferien og i sin forsikringspolice finde ud af, at det beløb, man betalte til udlejeren for helt at undgå at skulle betale selvrisiko ved en kaskoskade, kunne man have sparet, fordi udgiften til selvrisiko er inkluderet i ens rejseforsikring. Der kan let være tale om en udgift på 100 kroner pr. dag, oplyser Tryg, som er et af flere danske forsikringsselskaber, som dækker selvrisikoen i tilfælde af skade på udlejningsbilen. Mere præcist dækker Tryg i sin udvidede årsrejseforsikring udgifter på op til 10.560 kroner til selvrisiko ved billeje i udlandet.

Så et godt tip er straks - eller senest når passet til næste udlandsrejse skal findes frem - at bruge nogle minutter på at læse betingelserne i rejseforsikringen. Skriv eventuelt oplysningen ned og gem den sammen med andre rejsedokumenter, for det er den slags, man kan komme i tvivl om, når man står over for en veltalende biludlejer, som måske tjener mere på at sælge selvrisikoforsikringen end selve biludlejningen. (thor)