Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flere flashmobs: Sangere popper pludselig op, der hvor du juleshopper

Kunder i Bahne i Vejle blev overrasket af korsang, da de var ude at proviantere julegaver i weekenden. Screenshot

Flere flashmobs: Sangere popper pludselig op, der hvor du juleshopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SHOPPING - De handlende i Kvikcly i Grindsted fik sig søndag eftermiddag en overraskelse af de lidt større.

Lige midt i afdelingen med frugt og grønt valgte gospelkoret Room4Joy at bryde ud i sang og musik til stor overraskelse for de handlende.

- Vi syntes, at det kunne være vildt sjovt. Vi vil gerne vise den store glæde, vi opnår ved at synge, fortæller formanden for Room4Joy, Lene Terkelsen, om baggrunden for pludselig at give sådan en koncert i et supermarked.

- Vi har aldrig prøvet den slags før. Så det var vores debut, og det har vi glædet os helt vildt til, tilføjede Lene Terkelsen om mini-koncerten, som varede i omtrent et kvarter.

Vejle-kor krydrede shopping-oplevelsen

Også i Vejle fik de julehandlende i weekenden krydret turen i butikkerne med en omgang sang.

Her var det Apollokoret, der slog til, som du kan se i videoen ovenfor.

"Først var det mellem kølediskene i Føtex, dernæst var det julestemningen hos de handlende hos Bahne, der fik et boost, inden turen gik videre til julekoncert i Mary's," skriver koret på sin Facebook-side.

Det var fedt

Room4Joy hører til daglig hjemme i Vestermarkskirken, hvor der i går eftermiddags klokken 15 var koncert. Klokken 12 mødtes gruppens medlemmer til lydprøve, og tiden herimellem blev altså brugt på en tur i Kvickly. En tur, der ikke var anmeldt til andre end butikkens varehuschef, som havde sagt god for det særprægede stunt.

I alt tre numre blev det til i Kvickly, og det lod til, at de handlende accepterede, at der i denne korte periode var spærret for adgang til gulerødderne, og at de i stedet tog musikken til sig.

- Det var fedt, fordi jeg kunne se, hvordan folk blev overraskede, og det så ud som om, de havde fået en god oplevelse med hjem. Jeg kunne se, at der var mange, som optog med deres mobiltelefoner, siger Lene Terkelsen.

At bringe glæde er fedt

Room4Joy har, som Lene Terkelsen formulerer det, givet koncerter masser af steder. Blandt andet i Tyskland og i Polen - men det er alligevel første gang, at der er blevet givet en koncert i Kvickly. Men måske er det ikke sidste.

- Det var fedt, og jeg håber helt sikkert, at det ikke var sidste gang, siger Lene Terkelsen, der, selvom koncerten selvsagt var gratis, fik meget med hjem.

- Bare at kunne bringe en lille smule glæde er fantastisk, lyder det fra formanden.

SENESTE NYT