Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danmark Rundt-feltet er komplet: Seks Tour-hold deltager

Matti Breschel (Astana) har tidligere vundet etapesejre i Danmark Rundt.

Danmark Rundt-feltet er komplet: Seks Tour-hold deltager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelhold fra Belgien, Holland og Italien har fredag fået wildcard til at deltage i PostNord Danmark Rundt.

Fredag er der blevet sat navn på de sidste tre cykelhold, som skal deltage i Postnord Danmark Rundt, der begynder på Frederiksberg 12. september.

Med wildcards til prokontinentalholdene Spoort Vlandeeren (Belgien), Roompot Loterij (Holland) og Bardiani (Italien) står det klart, at der i alt vil være tre World Tour-hold i feltet.

Derudover var tre af prokontinentalholdene også med i sommerens Tour de France. Det drejer sig om Direct Energie, Cofidis og Wanty.

- Efter aftalerne med de sidste tre teams er feltet komplet med 16 hold til start. Ikke mindre end seks Tour de France-hold er med, og nu venter vi spændt på at holdene sætter navne på deres ryttere, siger løbsdirektør Jesper Worre.

- De fem danske kontinentalhold, der er til start, stiller alle i skarpeste opstilling, og noget kan tyde på, at de er stærkere end nogensinde. Der er ingen tvivl om, at de udenlandske og mere kendte hold i år får skarp konkurrence på de danske landeveje, tilføjer han.

Følgende hold skal deltage i det 762,5 kilometer lange etapeløb.

* World Tour-hold: Trek, Sunweb og Astana.

* Prokontinentalhold: Direct Energie, Cofidis, Wanty, Spoort Vlandeeren, Roompot Loterij, Bardiani og Novo Nordisk.

* Kontinentalhold: BHS Almeborg - Bornholm, coloQuick-Cult, Riwal Platform, Giant Castelli og Veloconcept.

Derudover deltager også det danske landshold, som vil køre under navnet Team PostNord Danmark. Senere i august vil der blive sat navn på de otte ryttere, der skal repræsentere det hold.