Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Engelske U21-talenter tager pusten fra Slovakiet

Nathan Redmond (til venstre) blev matchvinder efter en times spil, da England slog Slovakiet ved U21-EM.

Engelske U21-talenter tager pusten fra Slovakiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slovakiet førte ved pausen, men det engelske U21-landshold vandt 2-1 og har kurs mod semifinalerne.

Med en sejr over Slovakiet kan England så småt ane en plads i semifinalerne ved U21-EM.

De engelske fodboldtalenter vandt 2-1 og kan sikre sig videre adgang i turneringen på torsdag, når de polske værter venter i den sidste gruppekamp.

Southampton-spilleren Nathan Redmond blev matchvinder efter en times spil, da han modtog en lang tværpasning og fra hjørnet af Slovakiets straffesparksfelt kanonerede bolden op i målhjørnet.

Ti minutter tidligere havde Alfie Mawson udlignet til 1-1 for englænderne. Lidt tilfældigt havnede et indlæg foran Swansea-forsvareren, der kunne skrabe bolden i mål.

Ved pausen førte slovakkerne 1-0 efter et hovedstødsmål fra Martin Chrien i forbindelse med et hjørnespark.

Slovakiet med FC Nordsjælland-spilleren Stanislav Lobotka på midtbanen åbnede i sidste uge EM-turneringen med en 2-1-sejr over Polen, mens England måtte nøjes med 0-0 mod Sverige.

Senere mandag aften spillede Polen og Sverige 2-2 efter en polsk udligning på straffespark i overtiden.

Kun det bedste hold i gruppe A er sikret en plads i semifinalen - der er dog en chance for, at holdet på andenpladsen kan klemme sig med som den bedste toer på tværs af de tre indledende grupper.

Danmark deltager også ved U21-EM i Polen. Søndag åbnede danskerne turneringen med et 0-2-nederlag til Italien i gruppe C. Onsdag venter Tyskland.