Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fra Holland til sejr i Aalborg

Michael Carbel kom direkte fra ZLM Tour i Holland og hjem til en sejr i Aalborg i går. Foto: Martin Ravn

Fra Holland til sejr i Aalborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Carbel var hurtigst, selv om han hundefrøs i Aalborg.

Aalborg: Michael Carbel fra Addit ved Brædstrup kom direkte fra det hollandske cykelløb ZLM Tour til Aalborg og strøg til tops som vinder af tredje og sidste afdeling i "Tre dage i Nord".

Det var hundekoldt for rytterne, men Michael Carbel var den hurtigste i en frontgruppe på fem ryttere.- Jeg har været godt kørende med landsholdet i sidste uge, og jeg tror på, at det kun var en punktering i ZLM, der gjorde, at jeg ikke vandt, så det var dejligt at vinde i dag. Med GP Herning, de danske UCI-løb og Frankfurt er det en vigtig periode, vi går ind i de næste to uger, så den skal bare have fuld skrue, sagde Michael Carbel efter sejren.

Løbet formede sig ikke helt efter Team Velo Concepts planer. I det første udbrud på 15 ryttere var der kun én af Vejle-holdets seks startende ryttere med. Det var kaptajn Michael Reihs.

10 ryttere kørte op til de 15 udbrydere, og her var Michael Carbel med.

- Det var så koldt, at jeg fortsatte med at tage føringer blot for at holde varmen, sagde Michael Carbel.

- Med to omgange igen var mine fingre så forfrosne, at jeg var nødt til at stoppe for at få nye handsker på, og jeg var nødt til have hjælp til at få dem på, sagde vinderen.

Det afgørende udbrud skete 13 km før mål. Michael Carbel bremsede alle tilløb til udbrud og var suveræn i spurten.Han vandt foran Jesper Odgaard fra Colo Quick-Cult og Maximilian Hoffmann fra Christina Jewelry-Kuma.

Michael Reihs blev nr. 9, Mads Rahbek nr. 11 og Nicolaj Steen nr. 13.