Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Håndbold koster mange penge i en lille klub

Foto: Michael Svenningsen

Håndbold koster mange penge i en lille klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

håndbold - Smidstrup-Skærup rykkede torsdag aften op i jyllandsserien med klubbens bedste herrehold.

Det er en bekostelig affære at drive håndbold i en mindre forening. Af en samlet omsætning på cirka 500.000 kroner går 14 procent af budgettet til håndboldholdene.

Og det er i en forening, som har en lang række andre sportsgrene at tilbyde, som der også skal tages hensyn til økonomisk.

- Det koster os 70.000 kroner om året at have tilmeldt 11 håndboldhold. Til sammenligning koster det 25.000 at have tilmeldt otte fodboldhold - noget af en forskel, siger klubbens formand, Jørgen T. Jørgensen.

Pengene går primært til et gebyr, som håndboldforbundet tager for at tilmelde hold. Desuden skal klubben betale for dommernes løn. En udgift, der bliver større af klubbens oprykning, fordi der skal flere dommere med større uddannelse til for at dømme.

- Vi synes, det er for mange penge, og vi har også tænkt os at henvende os til DHF med vores bekymringer.

- Vi kan klare det økonomisk, fordi vi er en fælles forening med mange sportsgrene. Men håndbolddelen giver underskud år for år, og det er fordi, vi ikke vil have, at børn skal betale mere for at spille håndbold, end de skal for at spille badminton eller noget andet, siger han. banke