Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tennisklubs drøm om flere baner bremses

Drømmen om elitedivisionen har fået ny næring i Give - men drømmen og to nye baner er skudt i sænk. Arkivfoto

Tennisklubs drøm om flere baner bremses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give - Der er trangt på stadionområdet ved Skovbakkevej.

Så trangt, at der nu skal fældes skov for at skaffe plads til en ekstra fodboldbane. Men det er ikke nok at fælde skov. Der skal også klippes en hæl hist og skæres en tå her for at få kabalen til at gå nogenlunde op. De trange forhold betyder, at den ikke kan gå helt op.

Med de meldinger, der er kommet omkring campingpads og ny fodboldbane, er Give Fremad og campingpladsen tilfredse.

Det samme er Rævehøjen ApS, der får mulighed for at udnytte deres arealer til boligbyggeri.

Som planerne udfolder sig nu, får campingpladsen et ekstra stykke jord op til tennisanlægget. Rævehøjen får mulighed for at få en bid jord i den anden ende af tennisanlægget.

Dermed er Give Tennisklubs drømme om at kunne udvide anlægget med to nye baner i første omgang bremset. Tennisklubben sidder tilbage med sorteper.

- Vi tager det, som det kommer. Vore planer om at etablere to nye baner har vi skrinlagt, fordi vi for øjeblikket ikke har behovet,siger tennisklubbens formand Jan Ek.

Men klubbens plan om, at man senest i 2020 skal være i elitedivisionen, vil gøre den nuværende banesituation uholdbar.

- Hvis behovet opstår, er jeg sikker på, at vi i samarbejde med Vejle Kommune vil finde areal andet steds, siger Jan Ek.

Drømmen har fået ny næring. Klubben har landet en aftale med Henrik Korsgaard. Han er 20 år og har et imponerende cv med en U18 DM-titel i single og flere år i elitedivisionen med holdet Fruens Bøge.

Derudover er han lillebror til GTK's Kristian Korsgaard, som har spillet masser af kampe for GTK's førstehold de forgangne år, og som stadig vil være at finde i GTK-truppen i 2017.