Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VB siger farvel til Guti

Juan Diego Gutiérrez er den femte spiller, som denne vinter stopper i VB. Der er endnu ikke hentet nye folk, men ifølge sportschef Steen Thychosen forstærkes truppen.Arkivfoto: Mads Hansen

VB siger farvel til Guti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

fodbold - Juan Diego Gutiérrez er indtil videre fortid i Vejle Boldklub.

Den peruvianske offensivspiller lejes det kommende halve år ud til den klub han i sommer kom fra, Universitario.

- Det er den bedste løsning for begge parter, og det var også et ønske fra ham selv, siger Steen Thychosen, sportschef i Vejle Boldklub.

24-årige Juan Diego Gutiérrez var i sommer en del af den store invasion af udenlandske spillere i Nørreskoven. Han fik en udmærket indledning på sit ophold i Danmark, men efterhånden som efteråret skred frem, røg han af holdet. Desuden fik han problemer med bentøjet og var i et par periode ude med skader.

- Han har lang vej til spilletid hos os. Vi håber, at han får genstartet karrieren, når han er tilbage under de forhold, han kender. Der er ingen tvivl om, at han råder fine kvaliteter, siger Steen Thychosen.

Juan Diego Gutiérrez, der nåede otte kampe, er fortsat på kontrakt i Vejle, når udlejningsperioden er overstået.

- Nu må vi se, hvordan det næste halve år forløber, og når det er gået, tager vi stilling til, hvad der så skal ske, siger Steen Thychosen.

Fire udlændinge ude

Juan Diego Gutiérrez er den femte spiller, som VB denne vinter siger farvel til.

Tidligere i december fik Diego Mendivil og Sheka Fofanah deres aftaler ophævet et halvt år før udløb, mens Juan Diego Li og Jakob Henriksen ikke fik deres kontrakter, som løber året ud, forlænget.

Der er til gengæld endnu ikke præsenteret forstærkninger, men det de kommer.

- Vi får noget ind, som forstærker truppen, siger Steen Thychosen.

Er det danske eller udenlandske spillere?

- Vi har sagt farvel til fire udenlandske spillere, så det er nok overvejende sandsynligt, at vi får udlændinge ind, svarer Steen Thychosen.

Ingen ny målmand

Sportschefen ønsker ikke at afsløre, om klubben kigger efter forstærkning til specifikke positioner, men det ligger dog fast, at der ikke hentes en afløser ind for tredjemålmanden Jakob Henriksen.

Henriksens plads overtages af den kinesiske målmand Chen Zirong, som kom til klubben i efteråret. Zirong har alderen til U19-fodbold, og planen er, at han står foråret på klubbens hold i U19 Ligaen og samtidig er klar til reservetjansen, hvis enten Pavol Bajza eller Mike Lansing må melde forfald.