Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vejle IF vandt fire medaljer

Rigmor Østerlund vandt endnu en medalje til en bugnende samling, da der var masters i atletik i Aarhus. Arkivfoto

Vejle IF vandt fire medaljer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: I dagene fra den 27. juli og til den 6. august blev der holdt europamesterskaber i masters i Atletik i Aarhus. De yngste deltagere var 35 år, og i alt deltog 3743 atleter fra 40 europæiske lande.

Vejle IF var markant til stede med 14 deltagere. Fire af dem vandt sølvmedaljer i deres kategori.

Mia Sørensen vandt to medaljer af sølv. Først i K45-kategorien på 10.000 meteren. Det var hendes internationale debut.

På mesterskabets sidste dag var Mia Sørensen igen i ilden. Med tiden 1.24.15 vandt hun sølv i halvmaraton. Danske Rikke Due Andersen vandt guld i tiden 1.19.27, mens østrigske Aniko Balint tog sig af bronzen i tiden 1.24.18.

Rigmor vandt metal igen

Næste medaljevinder fra Vejle var Lisbeth Berthelsen, der var sølv i trespring. Hun er tidligere dansk mester i trespring og længdespring, og slog også den danske masters rekord ved at springe 10.79. Andrea Szirbucz fra Ungarn tog guld med et spring på 12.00, mens Kirsi Tuomi fra Finland tog bronze med 10.49.

Rosinen i pølseenden blev Rigmor Østerlund i K70-kategorien. Hun er tidligere europa-, nordisk- og verdensmester og tog sølv på 1500 meteren i tiden 7.00.97. Eva Videlund fra Sverige vandt bronze i tiden 7.04.33 mens Angelo Copson fra England vandt guld i tiden 5.54.97.