Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forårsklassiker bød på regn, kulde og blæst

Klar til start på årets udgave af Lillebælt Halvmarathon, der havde samlet et felt på 218 garvede motionsløbere. Foto: Martin Ravn

Forårsklassiker bød på regn, kulde og blæst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De 218 deltagere i årets udgave af Taulov Halvmarathon blev udfordret af vejrguderne

Taulov: Den Jyske Forårsklassiker, Taulov Halvmarathon, havde søndag samlet et par hundrede garvede motionsløbere til en sæsonstart, der bød på både regn, kulde og kraftig blæst.

Torben Holme fra Taulov Motion skævede op til de regntunge skyer og tjekkede vejrudsigten på sin smartphone forud for starten, og ganske rigtig, meteorologerne fik ret, præcis da startskuddet lød klokken 11, kom regnen.

Det blev derfor en både kold, regnvåd og meget blæsende affære for de i alt 218 løbere på de forskellige løberuter, en halvmaraton på 21 km, samt en fem og 10 kilometer rute i omegnen af Taulov.

Sæsonstart, og hvad så?
Fakta
 

Resultater fra Taulov Halvmarathon 2017:
  1. Jesper Jensen, Aarhus 1900, 1:20.10
  2. Robert Andersen, Kolding Moption, 1:20.22
  3. Morten Mortensen, Tjæreborg Motion, 1:25.58
  4. Anders Jensen, Vejle, 1:27.09
  5. Ole Bang-Hansen, Vamdrup, 1:27.26
  6. Claus Christensen, Herning, 1:27.43
  7. Jesper Pedersen, Odense, 1:27.44
  8. Anders Holmelund, Odense, 1:28.00
  9. Nikolaj Jæger, Gauerslund, 1:28.56
  10. Kim Konradsen, Middelfart, 1:31.49

Kom langvejs fra

Forårsklassikeren hos Taulov Motion er certificeret af Dansk Atletik Forbund og DGI og har fået en plads i Danmarks Officielle Løbskalender.

Derfor var mange af deltagerne kommet hertil fra forskellige egne af landet for at prøve sig selv af i årets første store felt af garvede maratonløbere.

Taulov Halvmarathon er en klassiker blandt de danske motionsløbere og flere af årets deltagere huskede de gyldne år, hvor flere end 500 løbere stillede til start i forårsklassikeren.

Med 218 løbere var det et noget mere beskedent felt, som Torben Holme kunne sende afsted fra idrætspladsen ved Fjordbakkeskolen i Taulov, men til gengæld et felt af meget rutinerede motionsløbere fra Brønderslev i nord til Gråsten i syd og Fanø i vest.