Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jazzfestival oplever stigende interesse

En udsolgt koncert med Miriam Mandipira & Kjeld Lauritsen Hammond Trio i kirkesalen på Koldinghus de. 3. september under jazzfestivalen Jazz i Trekanten. Foto: Katrine Worsøe

Jazzfestival oplever stigende interesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arrangørerne bag årets udgave af Jazz i Trekanten er godt tilfredse og oplever en stadig større interesse for jazzfestivalen.

Trekantområdet: Med 130 jazzarrangementer på en uge i hele Trekantområdet har der været rig mulighed for at komme med på en lytter under jazzfestivalen Jazz i Trekanten i år. Og interessen for festivalen, som blev startet for tre år siden, er stigende, oplever folkene bag.

- Vi har generelt oplevet et voksende fremmøde til vores arrangementer med flere udsolgte koncerter og en stor generel interesse for festivalen. Mange begynder nu at kende festivalen og tager begejstret imod programmet, fordi de ved festivalen er der, siger sekretariatschef for Jazz i Trekanten Karsten Bech i en pressemeddelelse.

Også blandt festivalens fonde og sponsorer har interessen været opadgående i de tre år, jazzfestivalen har fundet sted og siden sidste år, er antallet af arrangører steget fra 40 til 50.

- Det glæder os, at interessen for jazzarrangementer ser ud til at være stigende. Vi håber, det spreder sig, og at vi næste år får fornøjelsen af endnu flere, siger Karsten Bech.

Kommer igen

Programmet til årets festival har været bredt fra improvisationsjazz, jazz med høj international kvalitet med bl.a. den amerikanske keyboardlegende Jim Beard og Aarhus Jazz Orchestra, over den traditionelle jazz og jazz med en meget bred appel og folkelighed, hvor bl.a. navne som Amalie Dollerup og Anders Blichfeldt med arrangementet Beatles for BigBand kan nævnes.

Arrangørerne bag Jazz i Trekanten kan allerede nu melde ud, at festivalen bliver gentaget næste år i dagene 24. august til 2. september. /EXP