Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jazzfestivalen får langt mere i økonomisk opbakning

Også i år sætter festivalen Jazz i Trekanten gang i kulturnatten, når der arrangeres Street Parade gennem midtbyens gader. Festivalen har i år oplevet fremgang i kontant støtte fra offentlige kasser og private fonde. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Jazzfestivalen får langt mere i økonomisk opbakning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opbakningen og økonomien bag Jazz i Trekanten vokser markant. Ikke mindst satsningen i Kolding med at uddanne nye kulturfrontløbere via festivalen vækker opmærksomhed hos flere fonde.

Kolding: Den private og offentlige støtte vokser i år markant forud for festivalen Jazz i Trekanten, som har sit hovedkvarter i Kolding. Det er også her i byen, at langt de fleste arrangementer afvikles i løbet af den ugelange festival, der begynder den 25. august. Senest kom der i denne uge besked fra Nordea Fonden Jylland Syd, der vil støtte årets festival med 39.000 kroner.

- Samlet set har vi i år et budget på omkring en million kroner, der kommer fra forskellige former for offentlig og privat støtte. Hertil kommer omkring en halv million kroner, som caféer og andre spillesteder putter i koncerter under festivalen, fortæller festivalens frontmand og initiativtager, Karsten Bech.

Det betyder, at støtten til Jazz i Trekanten er vokset til næsten det tredobbelte siden i fjor. Og Karsten Bech hæfter sig ved, at en pæn del af støtten i år kommer udefra.

- Så flere har fået øjnene op for, at vi har en festival af en vis størrelse, og at den er værd at investere i, siger han.

Kolding Kommunes investering på 300.000 kroner til et bemandet festivalsekretariat, der holder til i Nicolai-komplet, er en del af årsagen til det øgede antal midler. Det vurderer Karsten Bech:

- Sekretariatet betyder, at der er overskud og energi til at sætte sig ind i, hvilke fonde vi kan søge, og hvordan man gør. På den måde er kommunens investering i sekretariatet ved at vende retur i form af midler udefra.

 

Lokalt firma sponserer en koncert under jazzfestivalen
Mange aktiviteter
Festivalen er hovedaktiviten hos Jazz i Trekanten, og den vokser igen i år fra 100 til 130 koncerter. Men de mange ekstra støtte-kroner bruges også til at styrke de øvrige aktiviteter, der styres fra festivalkontoret i Nicolai-komplekset.

Det gælder driften af festivalkontoret, generel markedsføring, projektet Jazzfabrikken, som sender jazzkoncerter ud på virksomheder, samt Jazzhouse Pitstop, der intensiveres under festivalen, men rent faktisk kører hele året med jazz til unge. Projektet søges udvidet til et ungdomssambejde for alle byer, der er involveret i Jazz i Trekanten.

Økonomisk får festivalen støtte fra Trekantområdet Danmark, Statens Kunstfond, Tuborgfondet, Kolding Kommune, Jazz6000, Coldstoresfonden, Nordea Fonden Jylland Syd. Flere af dem støtter i år festvalen for første gang.

Støtte til unge

Blandt andre Statens Kunstfond og Tuborgfondet har valgt at sende sin økonomiske støtte til den del af festivalen, der har med ungdomsarbejdet at gøre. Jazz i Trekanten har nemlig etableret en mentorordning, hvor unge før, under og efter festivalen bliver oplært i, hvordan man afvikler et kulturprojekt. Festivalen er en slags mesterlære i at skabe arrangementer fra bunden med alt, hvad det indebærer af booking, annoncering, at indgå aftaler og at sørge for alt det praktiske.

- De unge arbejder især med projektet Jazzhouse Pitstop, hvor vi i fjor fik succes med at få unge til at opleve jazz under festivalen. Og med støtten er det meningen, at vi skal udbrede det projekt til de andre byer i samarbejdet omkring Jazz i Trekanten, siger Karsten Bech.