Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


KFUM-spejdere cykler til Sønderborg for at reducere CO2-udslip

Spejderlederne Anne Marie Knudsen og Emma Joensen har stået for planlægningen af KFUM-spejderne Husby-Tanderup-Gelsted gruppes deltagelse i en spejderlejr i Sønderjylland. Privatfoto

KFUM-spejdere cykler til Sønderborg for at reducere CO2-udslip

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestfyn: KFUM-spejderne Husby-Tanderup-Gelsted gruppe sender 21. juli 12 spejdere og en leder af sted på cykel til Sønderborg, når der bliver afholdt danmarkshistoriens største spejderlejr, SL2017. Formålet med at tage cyklen frem for køre i bus er at spare på CO2-udslippet. Sekundært får spejderne også endnu et mærke til uniformen: Super Zero Hero.

Rejsen udgår fra spejderhytten  i Tanderup, og går mod Bøjden, hvorefter de tager færgen over til Fynshav og overnatter i bivuak ved spejderhytten Naldmosehus. Dagen efter går turen direkte mod Sønderborg og SL2017.

Turen foregår ad de små veje, hvor naturen er vigtigere end vejens beskaffenhed. Hver mand bidrager med 100 kroner, som skal række til mad og snolder under hele turen. Det er spejderne selv, der vælger fordelingen af den samlede sum penge.

Emma Joensen og Anne Marie Knudsen, begge 19 år, er de to  ledere, som tager på SL2017 med i alt 25 juniorer og storspejdere i alderen 10-17 år, hvor halvdelen klarer transporten på cykel. /EXP