Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nej tak til hjemmehjælp: Yvonne vil helst klare sig selv

Yvonne Schrøder er meget tilfreds med den behandling, hun har fået af Kolding Kommune. - Det har været utroligt godt for mig at blive taget hånd om som et helt menneske, fordi fagpersonerne samarbejder om sygepleje, kost og genoptræning, siger hun. Foto: Lena Juul

Nej tak til hjemmehjælp: Yvonne vil helst klare sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yvonne Schrøder er en af de borgere, der har oplevet Koldings nye tiltag på hjemmehjælpsområdet. En række hjælpemidler gør, at hun kan klare sig selv og ser lysere på fremtiden.

Christiansfeld: I slutningen af januar i år flyttede 61-årige Yvonne Schrøder fra Jægerspris til Christiansfeld for at være tættere på sine voksne børn.

- Udadtil ligner jeg en kvinde på 61 år, men i min krop er jeg 100 år, fortæller hun.

Hun er ramt af sygdom. Den 8. oktober 2013 fik hun konstateret  brystkræft. I 2014 fandt lægerne ud af, at hun havde senskader efter strålebehandlingen, og året efter kom hun i fleksjob. Hun er blevet rask- og sygemeldt flere gange. Ved et fald knuste hun sin skulder, og hun har været så hårdt ramt, at hun var helt afhængig af andres hjælp. 

Efter flytningen til Christiansfeld blev hun tilknyttet Jobcenter Kolding.

- Derfra blev der  spurgt til min funktionsevne, og jeg måtte indrømme, at jeg ikke havde fået vasket gulv, siden jeg flyttede ind.  Via jobcentret blev man opmærksom på, at jeg havde brug for hjælp, og det sagde jeg ja til.

Herefter blev hun kontaktet af Kolding Kommune.

- Medarbejderen spurgte, om hun måtte komme ud og tale med mig. Hun foreslog, at jeg skulle bruge hjælpemidler som en hårvasker, en speciel mobbe og en speciel støvsuger.  Jeg ønsker ikke hjemmehjælp i mit hjem, men jeg kunne ikke klare opgaverne selv. Med de hjælpemidler, jeg er blevet tilbudt, er hverdagen blevet lettere for mig, og jeg er blevet mere glad, forklarer hun. 

Succes: Nytænkning nedsætter behovet for hjemmehjælp
Det er vigtigt, at jeg kan klare mig selv og ikke skal være unødigt afhængig af andres hjælp. Kan jeg klare mig selv, så er det rent etisk en befrielse for mig.
 

Stolthed

Hvorfor er det så vigtigt for dig at klare opgaverne selv?

- Det har noget med stolthed at gøre. Jeg har arbejdet som socialpædagog i mange år og har hjulpet andre, for mig er det et nederlag at skulle være afhængig af hjemmehjælp. Det er vigtigt, at jeg kan klare mig selv og ikke skal være unødigt afhængig af andres hjælp. Kan jeg klare mig selv, så er det rent etisk en befrielse for mig.

Kan du uddybe det?

- Jeg har oplevet det som nedværdigende at gå fra at være  en arbejdsglad, aktiv pige i 2013 til at skulle igennem et langt sygdomsforløb.

Problemet med helbredet har skubbet Yvonne ud af arbejdsmarkedet.

- Min tilknytning til arbejdsmarkedet er endnu ikke afgjort, men jeg vil gerne snart have en afgørelse på min fremtid. 

God behandling

 

Yvonne er meget  tilfreds med den behandling, hun har fået af Kolding Kommune.

- Det har været utroligt godt for mig at blive taget hånd om som et helt menneske, fordi fagpersonerne samarbejder om sygepleje, kost og genoptræning. Jeg vil gerne rose projektet, fra mit eget job ved jeg også, hvor vigtigt det er, at faggrupper arbejder sammen for borgernes skyld,  fortæller hun.

Yvonne har endnu ikke for alvor fået taget den nye støvsuger i brug.

- Støvsugeren kom i torsdags, og jeg kan ikke støvsuge hele lejligheden på en gang - så jeg må gøre det ad flere gange. Alligevel er hjælpemidlerne en meget bedre løsning  end hjemmehjælp for mig, for så kan jeg klare mig selv. Jeg har svært ved at acceptere alt det, jeg ikke kan.