Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Seniorer fik en dag med sol, sang og sjove aktiviteter

Else Severinsen og de øvrige plejehjemsbeboere spillede stige-golf til den store guldmedalje, da OK- Plejecentret Dreyershus afviklede sin årlige aktivitetsdag. Foto: Dreyershus

Seniorer fik en dag med sol, sang og sjove aktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: Trods et ildevarslende skydække var der sol og varme ved Dreyershus' årlige aktivitetsdag. Halvdelen af plejehjemmets beboere var med til en dag, hvor sol, sang og sjove aktiviteter gik op i en højere enhed. Først gav en rundvisning i minibyen et spændende indblik i Koldings historie. Beboere såvel som personale blev grebet af den kærlighed til detalje, som var til stede i byens udformning og  i de fortællinger, som rundviserne kunne komme med.

Efter en forrygende start markerede en udendørs frokost med sang ved kolonihavernes fælleshus startskuddet til de planlagte aktiviteter.  Stigegolf, gåture og fri leg med sæbebobler blev også en del af den mindeværdige eftermiddag.

Det var muligt at afvikle dagen takket være et enormt engagement fra Dreyershus' frivillige.