Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sveriges nye prins skal hedde Gabriel Carl Walther


Sveriges nye prins skal hedde Gabriel Carl Walther

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prins Gabriel Carl Walther, hertug af Dalarna, er nummer seks i den svenske arverækkefølge.

Sveriges nye prins skal hedde Gabriel Carl Walther, hertug af Dalarna, oplyser hoffet.

Prinsen er søn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia. Han er deres andet barn.

- Han vil til daglig blive kaldt Gabriel og bliver nummer seks i arvefølgen, oplyser hoffet.

Gabriel Carl Walther blev født på Danderyds sygehus torsdag i sidste uge.

Hans navn var klart allerede ved fødslen, men det blev først offentliggjort mandag i forbindelse med kongens rådsmøde.

Den 38-årige prins og den 32-årige prinsesse giftede sig i sommeren 2015. Parret blev første gang forældre til prins Alexander, der kom til verden i april 2016.

Det svenske kongehus har oplevet et regulært babyboom siden 2012.

Hele seks børn er kommet til verden de seneste fem et halvt år, og den kongelige klan bliver endnu større næste år.

Prinsesse Madeleine venter sit tredje barn med sin gemal, den britisk-amerikanske forretningsmand Christopher O'Neill. Parret har allerede prinsesse Leonore på tre år og prins Nicolas på to år.Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har prins Oscar på et år og femårige prinsesse Estelle, der en dag bliver svensk tronarving.

Relationen mellem Carl Philip og prinsesse Sofia blev offentligt kendt i juli 2010.

De giftede sig fem år senere i Slottskyrkan i Stockholm.

Prins Carl Philip er nummer fire i arvefølgen efter kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Oscar.

Storebroren til den nyfødte, prins Alexander, er nummer fem i arvefølgen.