Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tyrkiet vil have fjernet USA's ansvarlige i kampen mod IS

Tyske Tornado-fly på den tyrkiske flybase Incirlik.

Tyrkiet vil have fjernet USA's ansvarlige i kampen mod IS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tyrkiske udenrigsminister svirper USA og Tyskland for at være for lidt loyale over for Tyrkiet.

Tyrkiet beder USA om at fjerne den amerikanske diplomat, der koordinerer den internationale koalition, som bekæmper Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Den tyrkiske regering anklager diplomaten, Brett McGurk, for at støtte en kurdisk milits i Syrien.

- Brett McGurk giver helt definitivt støtte til PKK og YPG. Det ville være nyttigt, hvis denne person blev erstattet, siger udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu i et interview til tv-stationen NTV.

USA og Tyrkiet har længe været uenige om den syrisk-kurdiske milits YPG. Tyrkiet opfatter militsen som en frontorganisation for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) i Tyrkiet. PKK beskrives konsekvent som en terrororganisation.

USA ser omvendt YPG som en slagkraftigt milits, der har kunnet trodse både den syriske regeringshær og islamistiske kæmpere fra Islamisk stat.

Men den tyrkiske udenrigsminister er langtfra færdig med at klage over landets allierede.

Han kalder Nato's indsats for at beskytte tyrkisk luftrum, mens krigene raser i Irak og Syrien, for utilstrækkelig.

Han svirper særligt Tyskland, som han mener opfører sig arrogant over for Tyrkiet.

Det står dem - tyskerne - frit at trække de soldater, som de har udstationeret på den tyrkiske flybase Incirlik hjem, siger Cavusoglu i interviewet.

- Hvis de ønsker at tage afsted, ja så er det op til dem. Vi vil ikke tigge og bede dem om det. Det var dem, som ønskede at komme her, og vi hjalp dem. Hvis de ønsker at tage afsted, så farvel da.

Tyrkiet har til irritation for den tyske regering forhindret tyske politikere i at besøge basen i det sydøstlige Tyrkiet, hvor 250 tyske soldater er stationeret.

Tyrkiet er også vred over, at Tyskland har givet asyl til tyrkere, som regeringen i Ankara hævder stod bag et kupforsøg i Tyrkiet sidste år.