Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Elgaard: Vi er lettede og glade

Kim Elgaard og VB er nu sikret mod nedrykning. Arkivfoto: Lars Juul

Elgaard: Vi er lettede og glade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skive: Glæde blandet med lettelse.

Den fornemmelse stod Kim Elgaard med, efter VB søndag vandt 1-0 ude mod Skive. Den sejr sammenholdt med Næstveds nederlag i Herfølge mod HB Køge sikrer VB en ny sæson i 1. division.

- Nu undgår vi nogle vanvittige kampe i de sidste to runder, og vi nåede vores mål, sagde Kim Elgaard, der optrådte som anfører i fraværet af Steffen Kielstrup og Viljormur Davidsen.

Kampen mod Skive var ifølge Kim Elgaard én, hvor VB-mandskabet i første halvleg kontrollerede tingene. Skive kom i begyndelsen af anden halvleg godt igen.

- Vi arbejdede os tilbage i kampen, men vi vidste, vi hele tiden skulle passe på, for Skive er farlig på omstillingerne, sagde Kim Elgaard.

Med et kvarter igen kom VB foran med 1-0, men VB har tidligere på foråret smidt adskillige føringer væk, når kampene bevægede sig ind i slutfasen. Det skete dog ikke i Skive.

- Vi spillede rimeligt afklaret, og det virkede denne gang komfortabelt, mente Kim Elgaard og fortsatte:

- Mod slutningen slog Skive en masse lange bolde, men dem havde vi godt styr på.

Analyse: Pyha, så kom redningen