Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sormani: Vi prøvede mere end Viborg

Dominic Vinicius og VB fik ikke noget med hjem fra Viborg. Her er brasilianeren i duel med Viborgs Mikkel Kallesøe, som i anden halvleg blev udvist. Foto: Lars Rasborg

Sormani: Vi prøvede mere end Viborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Adolfo Sormani var i modsætning til i Vendsyssel-kampen tilfreds med den indsats, VB-mandskabet leverede i Viborg.

Viborg: Skuffet - men ikke ubetinget.

Den fornemmelse stod VB-træner Adolfo Sormani med, efter vejlenserne onsdag aften tabte 2-0 i Viborg.

- Spillerne leverede en bedre indsats end i søndags mod Vendsyssel. Vi stod mere kompakt, og jeg mener, at vi prøvede mere, end Viborg gjorde, sagde Adolfo Sormani.

I første halvleg kontrollerede VB ifølge træneren kamp og tvang hjemmeholdet til at spille med lange bolde.

- Og når Viborg forsøgte at spille bolden op, fik de ikke lov til det, sagde han.

Adolfo Sormani hæftede sig dog ved, at VB for anden kamp i træk ikke skabte ret meget offensivt. Imed Louati havde i kampens indledning bolden i mål, men scoringen blev annulleret for offside, og kampens anden store chance tilfaldt også tuneseren, da han i sidste minut måtte se sin afslutning efter et hjørnespark reddet tæt ved målstregen.

- Vi er ikke så farlige som tidligere på sæsonen, men vi må samtidig ikke glemme, at vi mødte et godt hold, som kom med meget fysik, sagde Adolfo Sormani.

Her er VB's karakterbog - Louati var dagesn bedste

Fik sin første start

Han havde lavet et par udskiftninger i startopstillingen i forhold til Vendsyssel-kampen. Mads Lauritsen, der fik sin første start, efter han kom til fra Thisted, afløste svenske Victor Wernersson som højre back, og Nicolaj Madsen, som var fri af karantæne, spillede i stedet for Arbnor Mucolli.

- Mads Lauritsen gjorde det fint, og selv om han kun har været hos os en uges tid, er han faldt godt ind og arbejder hårdt, sagde Adolfo Sormani.

VB's normale højre back Kerim Memija sidder stadig ude med en knæskade, og Adolfo Sormani turde ikke give et bud på, om Memija er klar, når VB på søndag hjemme møder FC Fredericia.