Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


50 hjemløse fik "nye" øjne: Snart kan Anna se sin mand igen

- Jeg var bare slet ikke i tvivl. Det er nemlig min yndlingsfarve, sagde 51-årige Anna Egede om sine nye briller. Foto: Martin Ravn

50 hjemløse fik "nye" øjne: Snart kan Anna se sin mand igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smarteyes tjekkede onsdag for anden gang vejlensiske hjemløse og på anden vis socialt udsattes syn og gav dem nye briller.

Vejle: To sekunder. Det var alt, der skulle til, før Anna Egede havde fundet de briller, hun ville have.

- Jeg var bare slet ikke i tvivl. Det er nemlig min yndlingsfarve, sagde hun med det lilla stel i hånden.

Sammen med 49 andre hjemløse eller på anden vis socialt udsatte vejlensere lagde hun onsdag vejen forbi Smarteyes i Nørregade.

Optikerkæden var for anden gang gået sammen med Kirkens Korshærs varmestue for at tilbyde deres brugere et nyt syn, hvilket var særdeles tiltrængt for de flestes vedkommende.

Det fortalte butikschef Tina Søndberg Varnegren, der sammen med sine kollegaer tjekkede de fremmødtes øjne fra morgenstunden og frem til lukning klokken 17.30.

- Stort set alle har haft brug for briller. De har bare ikke haft overskud til at tænke i de baner, og så har de i mange år klaret sig uden og vænnet sig til det, fortalte Tina Søndberg Varnegren.

Sådan er det også for 51-årige Anna Egede, som har en lejlighed men kommer i varmestuen et par gange om måneden sammen med sin mand.

Flere vejlensere ender på gaden - nye tal vækker bekymring
Han har sagt, at han er bange for, at jeg vil skilles, når jeg nu kan se, hvordan han rigtigt ser ud.
Anna Egede

Mand frygter skilsmisse

Hun har haft briller før, men for 14 år siden gik de i stykker. Siden har hun ikke følt, at tiden eller pengepungen var til det.

- Men jeg glæder mig meget til at kunne slappe mere af i mine øjne. Jeg går hele tiden sådan her, sagde hun og klemte hele ansigtet sammen.

Hendes mand glæder sig dog knap så meget, tilføjede hun grinende:

- Nej. Han har sagt, at han er bange for, at jeg vil skilles, når jeg nu kan se, hvordan han rigtigt ser ud. Ha ha.

Det samme høje humør var også at spore blandt butikkens medarbejdere, hvoraf nogle af dem også hjalp de hjemløse og socialt udsatte i 2014.

- Jeg er sikker på, at vi går trætte, men helt utroligt glade hjem. For det er så givende at se, hvordan de bare lyser helt op og går glade herfra, forklarede butikschef Tina Søndberg Varnegren.

Anna Egede får sine lilla briller om et par uger, hvilket også gælder for de 49 andre hjemløse eller på anden vis socialt udsatte.