Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Barnedåb kan flytte kommunens asfaltarbejde

Inden asfaltmaskiner og tromler rykker ind holder kommunen møder for beboerne ved de veje, der skal asfalteres. Foto: Morten Pape

Barnedåb kan flytte kommunens asfaltarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgermøde inden asfaltmaskinerne kommer til Vindinggaard-området i nær fremtid

Vejle: - Hvis en borger kontakter os og spørger, om vi ikke lige kan rykke asfaltarbejdet på hans vej et par dage på grund af barnedåb eller en anden fest, så finder vi ud af det.

Sådan lyder det fra teamleder Ole Kruse fra Vejle Kommunes vejafdeling, før asfaltmaskinerne fra Lemminkäinen om nogle uger ruller ind i Vindinggaard-området.

Servicen er ikke et særligt tilbud til beboerne i det store villaområde. Sådan har det ifølge teamlederen været under hele det store asfalt-arbejde, der snart har strakt sig over mere end 500 veje og gader i Vejle Kommune:

- Vi har hver gang bestræbt os på at få det til at glide bedst muligt. Vi har varslet borgerne via E-boks og holdt møder, siger Ole Kruse.

Sort løber rulles ud på kongelig vej

Asfaltfolkene har senest været i gang på en af Vejles stejleste bakker som videoen viser:

Kort på hjemmeside

Vindinggaard-området bliver ingen undtagelse. Her er der indkaldt til orienteringsmøde ved centret den 22. august fra klokken 15-18. Her kan beboerne få alt og vide om asfaltarbejdet. Og undervejs er der også mulighed for at få omdirigeret asfaltteamet, hvis der er fest på en af de mange små villaveje i kvarteret.

- Arbejdet har været i gang siden efteråret. Og der har ikke været klager. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi er ude i god tid, siger Ole Kruse.

På kommunens hjemmeside kan man se, hvor asfaltmaskinerne kører i år. Her findes også en forklaring på at enkelte slidte veje, bliver sprunget over. Det sker, hvis de er private fællesveje eller der skal lægges nye ledninger i vejen i nær fremtid.