Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flere vejlensere ender på gaden - nye tal vækker bekymring

I 2007 var der 78 hjemløse i Vejle, og her i 2017 er der 107. Det viser en optælling fra uge seks. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Flere vejlensere ender på gaden - nye tal vækker bekymring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På 10 år er antallet af hjemløse steget med næsten 40 procent. - Det gør mig simpelthen så trist, siger projektleder Sanne Bjerggård, Café Parasollen.

Siden seneste optælling har vi arbejdet sindssygt hårdt på at ændre billedet. Alligevel er det bare gået den forkerte vej.
Sanne Bjerggård, projektleder

Vejle: Du ser ham stå med kammeraterne ved banegården.

Du køber hendes Hus Forbi foran Føtex.

Du hilser på dem, når de lufter deres hunde i Byparken. De hjemløse i Vejle er de senere år blevet mere synlige i bybilledet, fordi de ganske enkelt er blevet flere.

På 10 år er antallet steget med næsten 40 procent. I 2007 var der 78, i 2017 107.

Det står klart efter optællingen i uge seks, som byens sociale tilbud og myndigheder gennemfører hvert andet år for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Betjente hjalp 39-årig med at komme hjem til Aarhus

Kontanthjælp og dyre boliger

På landsplan er resultaterne tidligst klar til juli, men de lokale tal er allerede samlet af Vejle Kommune - og de overrasker Sanne Bjerggård.

Hun arbejder som projektleder på Café Parasollen, hvor byens mest udsatte borgere kommer for det sociale og en bid mad, og var selv med rundt på gader og stræder i februar.

- Siden seneste optælling har vi arbejdet sindssygt hårdt på at ændre billedet. Alligevel er det bare gået den forkerte vej. Det gør mig simpelthen så trist, siger hun.

Sanne Bjerggård nævner kontanthjælpsloftet, 225 timersreglen og boligmarkedet som årsager. Sidstnævnte er så godt som umuligt at komme ind på med en overførselsindkomst.

Flere yngre kvinder

- Jeg hjalp én, som havde lejet den billigste lejlighed, han kunne finde. 5050 kroner kostede den. Men det er svært, når man på en kontanthjælp får udbetalt 5200 kroner, forklarer projektlederen.

I 2015 lagde hun særligt mærke til de mange unge hjemløse. Denne gang har hun bidt mærke i kvinderne.

- Familieafdelingen har haft travlt, ved jeg. Mister man sine børn, mister man også rådighedsbeløb. En ond cirkel, siger Sanne Bjerggård.

Kan man vende udviklingen?

I 2019 ser det forhåbentlig lysere ud. Men det kræver en mere helhedsorienteret indsats. Når de har fået en lejlighed, skal vi ikke bare klappe og sige: Det var det. Ellers ender de nemt på gaden igen, mener hun.