Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Først i landet: Vejle-apotek dropper skranken

Kunderne kan fremover kigge Thomas Croft Buck og hans personale over skulderen på St. Thomas Apotek, når de bliver ekspederet. Skranken er nemlig fjernet - og det ser man ikke på andre apoteker i landet. Her følger Louise Toft med på skærmen. Foto: Søren E. Alwan

Først i landet: Vejle-apotek dropper skranken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

St. Thomas Apotek er i gang med ombygning - og det betyder, at det bliver landets første apotek med en arbejdsstation uden skranke.

Vejle: Der sker noget i det gamle apotek St. Thomas på Nørretorv i Vejle. En ny indgang er kommet til, håndværkere er i fuld sving i forretningen, og der er blevet rykket rundt på de forskellige rums funktioner i baglokalerne.

Det er efterhånden tre uger siden, at ombygningen og renoveringen af apoteket gik i gang, men kunderne skal betjenes som altid - for man kan ikke bare lukke et apotek, selvom der er gang i en stor ombygning. "Som altid" er måske ikke den helt rigtige formulering, fordi i forbindelse med ejer Thomas Croft Bucks tanker om, hvordan butikken bedst kan udnyttes, opstod en idé, som betyder, at vejlensiske apotek-gængere ikke længere helt bliver betjent "som altid".

Når nummeret til køen er trukket, så kan man nemlig ende med at blive ekspederet uden at have en skranke mellem sig selv og ekspedienten - og man kan sågar kigge med på computerskærmen, så man kan se med, når der bliver fundet medicin eller lignende frem.

Apotek fejrer sine 100 år med historiebog og caribisk stemning
Jeg synes, det er rart og mere personligt. Det er godt, at man kan kigge med på skærmen.
Louise Toft, kunde på apoteket

Positiv respons

Det er landets første apotek, hvor der er mulighed for skrankeløs ekspedition, og indtil videre har kunderne taget positivt imod det, fortæller Thomas Croft Buck.

- Folk skal lige vænne sig til det og skal måske lige hives lidt hen. Nogle afleverer deres nummer, mens de står to meter væk, som om der var en usynlig skranke imellem, siger han med et grin.

Der har endnu ikke været nogen utilfredshed med det - heller ikke selvom computerskærmen vender ud mod butikken. At kunne følge med på skærmen gør nemlig noget godt. Det mener Louise Toft, som blev betjent uden skranke, mens avisen var på besøg.

- Jeg synes, det er rart og mere personligt. Det er godt, at man kan kigge med på skærmen.

Arbejdsstationen står i et hjørne af apoteket og væk fra de andre skranker (for den gammeldags facon findes stadig).

- Det er nemmere at stå i hjørnet og snakke privat. Som mennesker er vi jo nysgerrige, og det kan da være fristende at lytte med, hvis man står ved siden af en ved en skranke. Det er en god idé med afstand, konstaterer hun.

Måske flere skrankeløse

I øjeblikket er halvdelen af butikken ved at blive bygget om, men når det hele står færdig, vil der være fire almindelige arbejdsstationer med skranke - og altså også en i hjørnet uden.

- Pladsmangel var i første omgang grunden til den skrankeløse ekspedition. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle få plads, men så var der en, som kom med den her idé, fortæller Thomas Croft Buck.

Nu kører det som et forsøg, og indtil videre er kunderne ikke skræmte. Thomas Croft Buck er også begejstret.

- Nu bliver vi ved med at holde øje med, hvordan responsen er, men det kan godt være, at vi skal have en skrankeløs plads mere på et tidspunkt.

Thomas Croft Buck forventer, at ombygningen af butikken kommer til at vare cirka 14 dage endnu, før han kan slå dørene op til et apotek med mere plads til kunderne.