Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gitte kalder kritik af formandsrolle for useriøs

Lone Myrhøj (SF) kritiserer Gitte Frederiksen fra Venstre - på billedet - for ikke at tage sin formandsrolle seriøs nok og ikke bringe noget konkret til torvs. Arkivfoto: Torben Hansen

Gitte kalder kritik af formandsrolle for useriøs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg er meget interesseret i at løse det konkrete problem, lyder modsvaret fra Gitte Frederiksen (V).

Vejle: - Jeg mener ikke, at den er berretiget. Det er useriøst.

Sådan siger Gitte Frederiksen (V) om den kritik, hun som formand for voksenudvalget bliver mødt af i forbindelse med Byparken-debatten.

S og SF stiller forslag om at åbne et nyt aftentilbud for byens svageste - i samme ombæring langer Lone Myrhøj (SF) ud efter sin byrådskollega og beskylder hende for at være vattet og ikke bringe noget konkret til torvs.

Hun siger blandt andet, at Gitte Frederiksen ikke tager formandsrollen alvorligt nok til at finde løsninger.

- Hun burde komme direkte til mig med sådan en kritik i stedet for at tage den i pressen. I øvrigt har den intet på sig. Jeg er meget interesseret i at løse det konkrete problem og sørge for gode forhold for blandt andre misbrugerne, siger Gitte Frederiksen.

Hun påpeger også, at det hende bekendt er første gang, Lone Myrhøj selv kommer på banen med en løsning i forhold til parken ved kommunens administrationsbygning. Forslaget nikker hun dog til.

- Jeg hilser det velkommen, men vil meget gerne kende økonomien, inden jeg tager endeligt stilling, siger Gitte Frederiksen.

S og SF savner handling efter Byparken-debat: Vil åbne et helt nyt værested
Hun burde komme direkte til mig med sådan en kritik i stedet for at tage den i pressen. I øvrigt har den intet på sig.
Gitte Frederiksen (V)