Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Indsats til millioner: Tingene kommer til at ændre sig på Nørremarken og Løget

Lone Myrhøj står i spidsen for et hold, som har den boligsociale indsats på Nørremarken på programmet, der netop fra 1. august starter med at arbejde på en ny måde. Foto: Mette Mørk

Indsats til millioner: Tingene kommer til at ændre sig på Nørremarken og Løget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den boligsociale indsats på Nørremarken og Løget skærpes - tingene kommer til at ændre sig den kommende tid.

Nørremarken/Løget: Den boligsociale indsats på Nørremarken og Løget skal være endnu bedre, end den hidtil har været - og det skal kunne bevises.

Sådan lyder det fra Lone Myrhøj, leder af indsatsen på stederne. I disse dage er hun netop i gang med at sætte sine nye medarbejdere ind i sagerne i boligområderne. Hun har hentet nye folk ind i forhold til tidligere boligsociale projekter, og hun har en klar forventning til sine nye medarbejdere.

- Om to måneder skal jeg kunne trække dem baglæns gennem Løget en mørk aften, og så skal de kunne finde vej, siger Lone Myrhøj.

Bag den udtalelse ligger strategien om, at de nyansatte medarbejdere skal meget mere ud at opsøge beboerne i områderne.

- Det er ikke kontormus, jeg har ansat, konstaterer hun.

50 meter lang kagemand: Beboere fester for 200.000 kroner
Indsatsområder
I den boligsociale helhedsplan for Nørremarken og Løget, skal tiden fordeles mellem fire overordnede indsatser. De er følgende:1. Tryghed og trivsel. Det drejer sig blandt andet om de såkaldte opgangsambassadører, som byder nye indflyttere velkommen, når de flytter ind.

2. Kriminalpræventiv indsats og forebyggelse. Herunder ligger for eksempel punktet Talentfabrikken, som fokuserer på at bruge områdets faciliteter til at udvikle unges talenter.

3. Uddannelse og beskæftigelse. Dette område er der sat flest timer af til. Her finder man blandt andet lokale undervisningstilbud og brobygning til fastholdelsesmentorer på uddannelsesinstitutionerne.

4. Forebyggelse og forældreansvar. Fokus på at skabe rollemodeller og undervisning og kurser med henblik på for eksempel at imødekomme problemer med generationskløft.

Der skal måles

Indtil nu har indsatsen i de to områder været opdelt, men Landsbyggefonden, som tildeler midlerne til projekterne, har bestemt, at indsatsen skal samles i én enhed.

- Det giver god mening, fordi der er mange af de samme samarbejdspartnere (for eksempel Jobcenter Vejle eller skolerne red.). I den forstand er Vejle en lille by, men indsatserne er selvfølgelig stadig forskellige, alt efter hvilket område, vi snakker om, siger Lone Myrhøj.

Det "nye" projekt løber de næste fire år, og ifølge Lone Myrhøj bliver der nu mere fokus på, hvad der opnås.

- Vi skal have meget mere konkrete og målbare indsatser, og samtlige indsatser skal have konkrete mål, forklarer hun.

Overordnet set er der fire indsatsområder med en række aktiviteter i den boligsociale helhedsplan. De fem medarbejdere - plus en deltidsansat - skal blandt andet ud at have bedre fat i nogle af de svageste beboere i boligområderne.

- Jeg tror der stadig er mange, som vi ikke har fat i, siger Lone Myrhøj.

Borgerne skal selv

Spørger man, hvad det overordnede mål for indsatsen er, er svaret klart:

- Vores arbejde er slut, når vi ikke har mere at lave. Vi skal understøtte beboerne til selv at gøre tingene, siger hun.

- Og så skal Løget og Nørremarken være endnu bedre steder at bo.

Hun påpeger, at man i dag allerede er godt på vej, og at der er skabt mange muligheder i de to områder og nævner blandt andet kulinarisk klynge i Finlandsparken, hvor der er fælles madlavning på programmet.

- Og det er altså ikke en lukket fest. Alle kan være med, og alle idéer, som beboerne i områderne kommer med, går vi ind og understøtter og hjælper med.

Et trygt sted

Netop Finlandsparken figurerer stadig på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder, som seneste blev offentliggjort i december 2016. Lone Myrhøj er klar over, at der er en særlig opfattelse af boligområderne på Nørremarken og Løget, men hun er ikke enig i fordommene.

- Jeg hører, at folk for eksempel ikke vil cykle gennem stisystemet på Nørremarken. Men det er et trygt sted. Her er ikke farligt - her er dejligt, mener hun.

Indsatsen over de fire år har et budget på 5,4 millioner kroner.