Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jubelår for City Vejle

City Vejle tog i aftes afsked med deres formand gennem de seneste to år. Og der var ros fra citychef Marianne Jeppesen til Michael Panayotis. Foto: City Vejle/Torben Lund

Jubelår for City Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den afgående formand, Michael Panayotis, afleverede en forening med medlemsfremgang og styr på pengepungen.

Vejle: Michael Panayotis, der har været en særdeles synlig formand for City Vejle, gav i aftes formandsposten tilbage. Det skete på cityforeningens generalforsamling.

- Vi har fået polstret egenkapitalen, genoplivet en hensygnende cityforening og i den grad fået City Vejles holdninger markeret på den politiske scene. Der er godt styr på budgettet og på, hvad vi kan bruge på aktiviteter. Vi har fået et kanon City Vejle Akademi i gang, som fortjener en bedre skæbne og opbakning, end medlemmerne lige nu byder det, sagde Michael Panayotis. Han benyttede lejligheden til at takke alle.

- Jeg har sagt flere gange, at jeg føler mig heldig med at være valgt til formand for City Vejle.  Da jeg blev valgt ind i bestyrelsen for mere end fire år siden, var det til mit store held nemt at komme ind i bestyrelsen. Så på den ene side er jeg glad for, at jeg ikke skal vælges ind i dag, og på den anden side er det fedt at konstatere, at der for første gang i lang tid er flere kandidater end ledige pladser til valget til bestyrelsen. 

Ros til ansatte

 

Den afgående formand benyttede lejligheden til at rose citychefen og hendes team.

- Når vi kigger tilbage på 2016, så tror jeg, vi alle kan blive enige om, at Marianne (Jeppesen, red.) og hendes team på kontoret har gjort et stort stykke arbejde. Både med at skaffe mange nye medlemmer og sikre opbakning til vores forening - men bestemt også med store som små aktiviteter, der har skabt liv og tiltrukket massevis af kunder til vores midtby, sagde Michael Panayotis.

 Formanden slog på generalforsamlingen fast, at det altoverskyggende tema i og omkring City Vejles bestyrelse i 2016 ikke har været aktiviteter, åbningstider, julepynt eller snerydning.

- Posthusgrunden. Den har i den grad været på dagsorden - i medierne og på vores bestyrelsesmøder. Vi valgte meget bevidst, at Marianne (Jeppesen, red.) skulle holde sig helt ude af den politiske debat omkring posthusgrunden.

- City Vejle og vores medlemmer blev hørt. Vi er blevet en forening som vores politikere lytter til, og tager med i overvejelserne. Hvis vi ikke havde gjort vores indsigelser, så var der ikke nogen, der havde tænkt på at sætte penge af til vores by. Nu blev det til 2 millioner kroner om året i tre år, sagde Michael Panayotis.  

Spiller en rolle

Formanden glædede sig også over cityforeningens synlighed.

- Vi har fået bevilget 300.000 kroner til markedsføring af City Vejle. Foreningen har mere end 300 medlemmer, masser af butikker, et varieret cafémiljø, gode spisesteder, og ikke mindst vores nye latinerkvarter, med spændende nye butikskoncepter. Og bruger vi pengene på den rigtige måde, vil det gavne os alle, lød det fra den afgående formand.