Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kæmpe-is går viralt: - Det kom meget bag på os


Kæmpe-is går viralt: - Det kom meget bag på os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Lille Ishus på Ibæk Strandvej har haft overraskende stor succes med en simpel konkurrence på Facebook

Vejle: 26 kugler, softice, fem flødeboller samt guf og syltetøj.

Isen King Kong til 250 kroner er ikke for de småtspisende, og det er Kim Schmidt Jessen bestemt ikke. Som forpagter af det Lille Ishus på Ibæk Strandvej i Vejle er han ikke overraskende glad for is, men onsdag viste han for alvor sin lyst til is på Facebook.

Ishuset sendte en grovædder-dyst live på det sociale medie, hvor Kim Schmidt Jessen kæmpede mod Dennis Lærche om at spise den enorme is på tid.

31 minutter efter havde forpagteren, der også ejer Tartan Pub og Eske's Bier Bar i Vejle, gnasket isen i sig og vundet konkurrencen over bierbarens bestyrer Dennis Lærche. Men endnu vigtigere skulle det vise sig at være, at live-videoen er gået viralt.

På nuværende tidspunkt er videoen delt næsten 3000 gange, har fået over 5000 kommentarer og er set i minimum tre sekunder over 400.000 gange.

- Det kom meget bag på os, men det er bare fedt og viser, at folk elsker is. For som vi siger: Alt vejr er is-vejr, siger Kim Schmidt Jessen, hvis mave torsdag endnu ikke var klar på at spise en ny King Kong.

Nu råber beboerne stop til Ibæks fartbøller
Åbnede i år
Det Lille Ishus på Ibæk Strandvej åbnede 13. april i år, efter det nygifte ægtepar Line og Kim Schmidt Jessen overtog det.Ishuset var sidste år forpagtet af Vaffel- og Pandekagehuset i Sellerup.

Kim Schmidt Jessen er også ejer af Tartan Pub og Eske's Bier Bar i Vejle, men bruger meget tid i ishuset.

Det Lille Ishus holder i år sankthans-aften den 23. juni med livemusik, bål og tale.

Hør fra parret og se isen blive lavet i webtv-indslaget øverst og se live-videoen herunder: