Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kroen i nye klæder

Elkær Mathiassen glæder sig til at tage imod de første gæster. Kroen har været lukket det seneste halve år, men nu er totalrenoveringen ved at være overstået. Foto Flemming Larsen

Kroen i nye klæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredal - Bredal Kro er et stykke Danmarkshistorie, og selv om indehaveren af kroen, Elkær Mathiassen, har brugt det seneste halve år på at totalrenovere kroen, er dens historien bevaret.

- Kroen blev opført fra 1828 til 1840 i nærheden af dens nuværende placering.

- Men da vejen mellem Horsens og Vejle blev bygget, flyttede kroen med, det var i 1846, fortæller Elkær Mathiassen med begejstring i stemmen, mens han viser rundt i kroens lokaler.

Her tre uger før kroen skal åbne, 19. april, er det svært at forestille sig, at håndværkerne når at blive færdige.

Men Elkær Mathiassen er optimistisk.

- Så skulle du bare have set, hvordan der så ud for 14 dage siden, siger han.

Elkær Mathiassen stopper ved en træstamme midt i kroen.

- Træet her er fra det tidspunkt, kroen blev bygget. Jeg tror ikke, bygherren har kunnet få sig selv til at rive det op med roden.

- Det er da en sjov detalje, siger han.
Unge kokke i deres livs udfordring

Totalrenoveret

Detaljen med det gamle træ er måske i virkeligheden det eneste, krogæsterne vil kunne genkende.

- Kroen er blevet udvidet med godt 200 kvadratmeter og derudover er den gamle hestestald også blevet inddraget.

- Så Bredal-borgerne får sig en overraskelse. Der er med andre ord tale om en gennemgribende modernisering. Køkkenchefen kan sammen med sit team glæder sig over, at komme til at kokkerere i et splinternyt køkken, forklarer Elkær Mathiassen.

Det samme gælder selskabslokalerne og receptionen, og renoveringen stopper ikke her.

- Vi har planer om, at vores 24 værelser også skal renoveres. Det går vi i gang med, så snart vi er færdige på kroen.

- Det samme gælder loungen og vores terrasse, siger den nye ejer.

Gourmet og klassisk

Elkær Mathiassen har også tænkt sig at satse gastronomisk.

- Vi har ansat de første 10 medarbejdere, en køkkenchef, seks i køkkenet og tre tjenere.

- Vi vil fortsat tilbyde det danske, klassiske køkken. Og derudover satser vi også på gourmet, da vi udover private også vil satse på erhvervskunder. Vi vil tilbyde møder og konferencer, forklarer Elkær Mathiassen, der glæder sig til at tage imod de første gæster.

Og noget tyder på, at Bredal-borgerne har savnet kroen.

- Vi har allerede holdt den første familienfest, en konfirmation, og folk er begyndt at ringe for at høre hvornår, vi åbner, siger Elkær Mathiasssen.