Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kronprinsparret på uanmeldt besøg i Vejle: - Jeg råbte næsten, da jeg så dem

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og parrets fire børn - Christian, Vincent, Isabella og Josephine - lagde onsdag morgen til ved Vejle Lydtbådehavn. Privatfoto: Natasja Nielsen

Kronprinsparret på uanmeldt besøg i Vejle: - Jeg råbte næsten, da jeg så dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary lagde til i en lille båd i Vejle Lystbådehavn sammen med deres fire børn.

Vejle: Det er ikke hver dag, at en kommende konge og dronning lægger til kaj i Vejle. Derfor var det også noget af en overraskelse, der ventede den 31-årige vejlenser Natasja Nielsen, da hun onsdag morgen gik en tur på lystbådehavnen.

- Vi lagde godt mærke til, at der var nogle matroser dernede, men da vi kom tilbage fra vores gåtur, var Kronprinsen, Mary og deres fire børn der.

Kronprins Frederik og familien lagde til i en lille båd, der var sejlet fra Kongeskibet Dannebrog, som ligger for anker i Vejle Fjord. Kongehuset havde dog ikke givet besked til hverken denne avis eller andre medier. Eller på kongehusets Facebookside.

Leder af Kongernes Jelling: - Det lykkedes da et par gæster at få taget selfies

Råbte næsten

Natasja Nielsen er ikke den store royalist, men synes det var sjovt pludselig at stå så tæt på den royale familie og fik hurtigt mobilkameraet op af lommen:

- Jeg var først lidt i tvivl, men da vi kommer tæt på, råber jeg næsten: "Det er Kronprinsen", siger Natasja Nielsen og tilføjer:

- Det er da sjovt. Ikke noget man lige oplever til daglig.

Kronprinsparret kørte væk fra lystbådehavnen i en større bus og videre til Kongernes Jelling. .

Tirsdag var det Faaborg, der fik uanmeldt besøg, hvilket der efterfølgende blev skrevet om på den royale Facebook-side.