Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt internationalt skoletilbud: Welcome to Vejle Midtbyskole

Næste år kan internationale skoleelever begynde på et nyt internationalt skoletilbud på Vejle Midtbyskole. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Nyt internationalt skoletilbud: Welcome to Vejle Midtbyskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt tilbud for internationale folkeskoleelever bliver oprettet på Vejle Midtbyskole. De første elever kan starte næste år.

Vejle: Welcome to Vejle Midtbyskole.

Sådan kan det lyde, når et nyt internationalt skoletilbud åbner på Vejle Midtbyskole. Det har et enigt børne- og familieudvalget i Vejle Kommune anbefalet på et møde torsdag eftermiddag.

Skoletilbuddet kommer til at indeholde en international udskolingslinje og særlig støtte til internationale elever fra 0. til 6. klasse.

Vejle Midtbyskole blev anbefalet af kommunens forvaltning, fordi skolen opfylder alle de nødvendige kriterier.

- Jeg synes, at Vejle Midtbyskole er et rigtigt fornuftigt valg. Den ligger godt i forhold til de potentielle elevers bopæl, og så kan den rent fysisk rumme, at der kommer en elevtilgang, fortæller Dan Skjerning (S), formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune.

- Samtidig er det en god mulighed for, at skolens image kan få en forbedring, tilføjer han.

Skole lærte om bæredygtighed: - En forvasket t-shirt kan blive sej igen
Det er en god mulighed for, at skolens image kan få en forbedring.
Dan Skjerning (S), formand for børne- og familieudvalget.

50 procent af undervisning på engelsk

For at oprette en international udskolingslinje, hvor cirka 50 procent af undervisningen foregår på engelsk, skal der udformes en dispensationsansøgning, som skal godkendes af Undervisningsministeriet. Derfor vil denne linje først kunne oprettes i skoleåret 2018/19.

Til gengæld kræver det ikke dispensation at starte med internationale børn i indskolingen og på mellemtrinet. Det betyder, at yngre skoleelever måske kan begynde i løbet af skoleåret 2017/18.

- Vi kommer ikke til at være klar fra 1. august 2017. Først skal vi have ansat en form for international afdelingsleder, der kan få tingene sat i gang stille og roligt, siger Dan Skjerning.

 

745 potentielle børn

Udvalget har i flere måneder arbejdet med skoletilbuddet, der har fået tildelt 1,5 millioner kroner til anlægs- og opstartsudgifter.

Der bor 745 internationale børn med vestlig baggrund i Vejle Kommune. Med 421 børn udgør Vejle by den største andel, mens Give med 139 internationale børn også præger det samlede antal.