Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se billeder: Kajsa Vala før koncerten

Kajsa Vala spillede fredag aften i Bygningen i Vejle. Inden var vi med til forberedelserne. Foto: Karina Rasmussen

Se billeder: Kajsa Vala før koncerten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sangerinden Kajsa Vala spillede fredag aften i Bygningen i Vejle. Avisen var med før koncerten

Vejle: Kajsa Vala har siden barndommen været klar over, at musik for hende var langt mere end blot en flygtig interesse. Allerede som 10-årig lyttede Kajsa til artister som Leonard Cohen og Bob Dylan - og i 2. klasse begyndte hun at gå til ukulele, da en guitar på det tidspunkt endnu var for stor til hende.

Som Kajsa Vala voksede sig større, kunne det samme siges om hendes glæde ved at spille og synge. Ukulelen blev med tiden skiftet ud med en el-guitar - der samtidig blev hendes hovedinstrument da hun i 2006 startede på Det Rytmiske Musikkonservatorie.

Kajsa skriver selv sin musik og har adskillige gange været i Nashville, både for at indspille og for at finde inspiration. Siden konservatoriedagene er Kajsa blevet to albumudgivelser, en lille datter med orkesterets trommeslager Anders, og en lang række koncerter i ind- og udland rigere.

Rollen som mor har gjort Kajsa meget opmærksom på, hvad der er vigtigt - og hun ønsker at datteren vil vokse op i stand til at lytte til sit hjerte og ikke nødvendigvis vælge de oplagte veje i livet.

Sådan et liv lever Kajsa og ægtemand Anders. Begge arbejder de fuld tid ved siden af musikken. Selvom de håber en dag at kunne leve udelukkende af at lave musik, er de overbeviste om, at de befinder sig lige præcis, hvor de hører hjemme. Og det er vel i virkeligheden det største ønske man kan få opfyldt.

Kajsa Vala er i øjeblikket på forårstour og kan opleves næste gang d. 7. april på Stubhuset i Støvring. 28. april spiller hun i Byens Hus i Jelling.