Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Syng med i ungdomskor med ambitioner og godt fællesskab

Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor har lige taget hul på en ny sæson, og nye sangere er mere end velkomne. Privatfoto

Syng med i ungdomskor med ambitioner og godt fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor har taget hul på en ny sæson og optager gerne nye medlemmer.

Vejle: Ungdomskoret i Vor Frelsers Kirke i Vejle har netop taget hul på en ny sæson, og koret har plads til nye medlemmer, oplyser organist og korleder Erik Linow.

Koret tæller mellem 25 og 30 sangere af begge køn i alderen fra 15 til 35 år. Ungdomskoret deltager aktivt i kirkens gudstjenester og har altid større værker under indstudering til opførelse ved koncerter og musikgudstjenester.

Alle korsangere får løn for deres arbejde, og den enkelte korist medvirker ved gudstjenesten hver anden søndag.

Vor Frelsers Kirke har stolte musiktraditioner, og ungdomskorets koncerter trækker altid fulde huse, når der opføres værker i både rytmiske og klassisk stil.

Godt socialt fællesskab

Ungdomskorets første større opgave er en musikgudstjeneste i oktober med musik i feståret for Reformationen. Dernæst følger en stor julekoncert, og længere fremme venter en påskekoncet med et stort værk komponeret af Leonard Bernstein, der er mest kendt som komponisten bag West Side Story.

Alle korsangere får individuel sangundervisning efter behov såvel som korisk stemmetræning ved den ugentlige og obligatoriske øveaften, som er onsdag fra klokken 19 til 21.

Ungdomskoret her også kendt for at have et godt socialt fællesskab.

Intereserede kan henvende sig til organist Erik Linow for optagelse i koret, tlf. 75 83 54 05/ 26 22 54 05.

De kan også læse mere på hjemmesiden www.vorfrelserskirkevejle/musik/kor.