Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vejle mangler ikke læger lige nu- men flytter flere hertil, kan det gå galt

De vejlensiske læger har i gennemsnit 1660 patienter hver. Endnu er der ikke lægemangel, men fortsætter tilflytningen, kan der opstå problemer. Arkivfoto

Vejle mangler ikke læger lige nu- men flytter flere hertil, kan det gå galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle - I flere dele af Region Syddanmark er der mangel på læger.

Men sådan ser det ikke ud i Vejle. Det viser en ny rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet.

I kommunen er der på nuværende tidspunkt ingen ledige ydernumre, hvilket vil sige, at man ikke for alvor har haft problemer med at rekruttere nye praktiserende læger, når de gamle går på pension.

Dog har der været eksempler på, at det tog noget tid at finde frem til den rette.

Da Anna og Lars Bak Nielsen satte deres praksis i Gadbjerg til salg, stod potentielle købere ikke ligefrem i kø. Men efter godt et år, hvor også regionen hjalp til, slog 39-årige Kirsten Thomsen til og overtog 1. juli 2016.

Rapporten viser også, at der generelt er mest tryk på bylægerne. Set over hele kommunen har omkring en tredjedel af de 29 praksisser i øjeblikket lukket for tilgang af nye patienter.
3000 vejlensere ramt af lægemangel - nu leder kommunen efter en løsning

Fremtidig lægemangel

I centrum kan kun tre ud af 17 tage imod flere, hvilket på sigt kan give problemer, mener Gerda Hagemann Pedersen (DF), formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget.

De senere år er vejlenserne blevet flere og flere, bare sidste år flyttede omkring 1500 nye borgere hertil.

- Fortsætter befolkningstilvæksten som de senere år, er det klart, at vi på et tidspunkt kommer til at mangle læger. Vi vil da følge med i udviklingen og forsøge at påvirke regionen, hvis vi kan se, at der bliver et problem, siger Gerda Hagemann Pedersen.

I gennemsnit har hver læge 1660 patienter, viser rapporten.

De praktiserende er i gennemsnit 50,2 år, og 16 procent af den samlede trup på 80 er over 60 år. Man forventer ingen pensioneringer i 2017 og kun en enkelt i 2018. Men det betyder ikke, at man bare kan ligge på den lade side.

Ifølge Gerda Hagemann Pedersen må man fortsat forsøge at gøre Vejle Kommune til et attraktivt sted at have praksis.

- Vi er bestemt obs på det, ligesom vi er det med de expats, der arbejder ved for eksempel Siemens. Vi ved, at vi også skal have forkus på jobmulighederne for ægtefællerne, forklarer hun.

11 ud af de 29 praksisser er drevet af en enkelt mand eller kvinde.