Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vejlenserne kan brænde mørke tanker på museets bål

Sidste år varede "Floating Art" kun en uge. I år flyder 12 kunstneres arbejder i fjorden i to måneder, og der er deltagere fra Tyskland, Litauen, Sverige og Danmark. Foto: Vejle Kunstmuseum

Vejlenserne kan brænde mørke tanker på museets bål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Kunstmuseum opfordrer børn og voksne til at bidrage med mørke tanker til museets store flydende sankthansbål på fjorden, der åbner udstillingen "Floating Art".

Vejle: Historisk var sankthansbålets formål at jage det onde væk. Den tradition tager Vejle Kunstmuseum op i forbindelse med fejringen af sankthans og åbningen af "Floating Art" på Vejle Fjord.

Kunstmuseets anden udgave af "Floating Art" åbner nemlig med et stort bål på vandet fredag 23. juni, men forud for åbningen kan vejlensere - børn såvel som voksne - bidrage til bålet.

Vejle Kunstmuseum opfordrer alle, der har lyst til at skrive, tegne eller brænde mørke tanker ned i en rundstok på værkstedet på kunstmuseet, så flammerne senere kan fortære al ondskab.

Kunstmuseets værksted åbner 2. maj og er åbent frem til 23 juni, og alle vejlensernes bidrag samles løbende i en installation i museets foyer.  

  

Udstilling åbner i dag: Flydende kunst gør klogere, vækker undren og provokerer

Livtag med overflod

De 12 kunstneres flydende arbejder i fjorden tager livtag med emner som klimaændringer, migration, overflod, ejendomsret og navigation i en verden, der hele tiden bliver mere kompleks.