Brandfolk trækker kælkende kvinde fri af golf-bunker

Arkivfoto

Brandfolk trækker kælkende kvinde fri af golf-bunker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling: En kvinde, der mandag eftermiddag var på kælketur på en bakke ved golfbanen i Jelling, fik en tur, hun formentlig sent vil glemme.

Kælkebakken, der ligger i området Ved Slugten, viste sig nemlig at indeholde en slem overraskelse, der normalt driller golfspillere, men denne gang endte med give kvinden problemer.

Erik Skallerup, der er indsatsleder hos Trekant Brand, oplyser, at kvinden susede ned bakken, men da hun nåede ned mod bunden drønede hun lige ind i en golfbunker og slog sig.

Da hun i forvejen har dårlig ryg, var der frygt for, at hun var kommet alvorligt til skade med ryggen, og derfor blev der først sendt en ambulance til stedet.

Da kvinden lå omkring 150 meter nede ad den stejle bakke, kunne ambulanceredderne imidlertid ikke bugsere hende op, og så måtte Trekant Brand tage affære.

Seks mand rykkede ud.

- Ambulancefolkene havde fået hende op på en båre, og den lagde vi så op på en marinebåre, som vi kunne trække op ad bakken. Vi trak hende vel 150 meter, forklarer Erik Skallerup.

Kvinden, der er 30-40 år gammel, blev derefter kørt til tjek på sygehuset, men om der var sket skade er uvist.

Ifølge Erik Skallerup havde hun det efter omstændighederne godt.

- Hun frøs noget, da hun kom op, men hun havde det sådan set fint og var ved godt humør, og umiddelbart så det ikke ud til, at hun var kommet slemt til skade, vurderer Erik Skallerup om kvindens tilstand, som dog først kunne fastslås på sygehuset.

Brandfolk trækker kælkende kvinde fri af golf-bunker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce