Forvaltning var afvisende: Politikere vil godt kigge på uheldskryds

Når man kører ad Bredager mod øst har man denne udsigt som chauffør. Intet antyder, at vejes krydses af en anden vej, hvis trafik man skal holde tilbage for. Krydset ligger på en top, og bag bakken falder niveauet brat, som bilen og gadelampen til venstre for den viser. Forhøjningen er kunstig. Den blev til, da overskæringen mellem Skovgade og jernbanen i 1914 blev gjort niveaufri ved at sænke skinnerne og hæve vejbanen. Foto: Leif Baun

Forvaltning var afvisende: Politikere vil godt kigge på uheldskryds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om et af Jellings uheldskryds - det i Skovgade - løftes nu op på politisk niveau efter, forvaltningen i første omgang var afvisende overfor en borgerhenvendelse

Jelling: De farefulde situationer i krydset, hvor Bredager og Amhøjvej mødes med Skovgade, bliver nu en sag for politikerne i Vejle Byråds tekniske udvalg.

Det bebuder udvalgsformand Christoffer Melson (V).

- Jeg vil gerne sende det signal, at de bekymringer, man gør sig i Jelling er blevet hørt. Jeg vil tage initiativ til, at emnet drøftes på det førstkommende møde i udvalget. Hvis der er stemning for det, vil det være oplagt at tage krydset med på det møde, vi skal have med lokalrådet i september. I første omgang skal vi have et overblik over mulighederne fra forvaltningen. Der er nævnt nogle lavthængende frugter så som opmaling på vejen og flytning af et vigepligtsskilt, som må være lette og billige ting at udføre. Så skal vi selvfølgelig se krydset i sammenhæng med andre steder i kommunen. Vi gør jo noget først på de farligste steder. Men det kan være, at vi ikke har været opmærksomme nok på Skovgadekrydset i Jelling, siger Christoffer Melson.

Rent vejteknisk er Jelling blevet en lorteby efter lukningen af Gormsgade i 2012.
Jens Albrechtsen

Vejle Amts Folkeblad beskrev sagen i sidste uge ud Jellingborgeren Jens Albrechtsen beretning om flere farefulde situationer i krydset, der er en del af byens skolevej. Han henvendte sig for nogle måneder siden til forvaltningen, der sagde, at man "var i gang med at kigge på det". Kigningen er åbenbart afsluttet uden resultater. Da Jens Albrechtsen skrev til forvaltningen igen i sidste uge efter nye uheld i krydset, fik han, hvad han kalder et nedslående svar om, at krydset er ombygget i 2015 og at bilisterne bare kan tage at orientere sig i trafikken. Forvaltningen misser totalt pointen om, at de farlige situationer er fortsat trods tiltagene dengang.

Flere farlige steder

Jelling har flere kryds, der er uheldsfremkaldende. Mange gange er nævnt krydset på Mølvangvej. Også udkørslen fra Vestergade til Kollegievej nævnes af flere. Og så er der det komplicerede kryds på Fårupvej ved jernbaneoverskæringen. Fælles for dem er, at der er snakket om dem i årevis, og at kommunen tilsyneladende har en forkærlighed for at behandle trafikfare uden for Vejle By med en bøtte maling og lidt striber på kørebanen.

- Rent vejteknisk er Jelling blevet en lorteby efter lukningen af Gormsgade i 2012, siger Jens Albrechtsen.

Forvaltning var afvisende: Politikere vil godt kigge på uheldskryds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce