Politiet blitzede mange fartsyndere under festival

Politiets fotovogn havde travlt under sidste uges Jelling Musikfestival, hvor mange bilister blev blitzet. Arkivfoto

Politiet blitzede mange fartsyndere under festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiets fartkontrol fangede mange fartsyndere under sidste uges festival i jelling. Hos politiet glæder man sig over, at antallet af hurtige bilister faldt, som ugen skred frem.

Jelling: Politiets automatiske hastighedsmålere havde nogle travle dage, under sidste uges Musikfestival i Jelling.

Det var en bekymret borger på Mølvangvej i Jelling, som havde henvendt sig til Sydøstjyllands Politi, fordi han oplevede, at der blev kørt alt for hurtigt på vejstrækningen, der ligger tæt ved en jernbaneoverkørsel.

Trafiksektionen tog derfor ud og vurderede forholdene, og oprettede dagen efter en strækning i østlig retning, der kunne måles på.

- I løbet af de fem timer vi var på stedet om onsdagen, blev 102 bilister fotograferet og kan se frem til en bøde. Der er en hastighedsgrænse på 50 km/t på strækningen, og alligevel blev den hurtigste bilist målt til 105 km/t kort før jernbaneoverkørslen. Det udløser en ubetinget frakendelse af førerretten. En anden bilist kørte 92 km/t, hvilket udløser en betinget frakendelse af førerretten. Derudover kørte 17 andre bilister så stærkt, at det foruden en bøde udløste et klip i kørekortet, fortæller politikommissær Jesper Engelund, der er leder af Trafiksektionen i Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det virker

Om lørdagen og søndagen var hastighedsmåleren derfor igen på plads på strækningen i godt fem timer begge dage.

Lørdag den 27. maj blev der fotograferet 59 bilister, heraf kan syv forvente klip i kørekortet og én bilist kan se frem til en betinget frakendelse af førerretten. Søndag den 28. maj var tallet nede på 18 bilister, heraf fire til klip i kørekortet, men ingen til frakendelse.

Trods de mange fartsyndere, glæder Jesper Engelund sig dog over, at antallet faldt, som festivalen skred frem.

- Der kan selvfølgelig være variationer i antallet bilister på strækningen og andre forhold, men med så kraftig en forskel i antallet af sigtelser i løbet af festivaldagene, kan vi vist godt konstatere, at vores automatiske trafikkontrol viser en tydelig præventiv effekt, siger Jesper Engelund.

Politiet blitzede mange fartsyndere under festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce