132 gange er politiet rykket ud til socialpsykiatrisk bosted på fem år

Tinghøj rummer sammenlagt 43 sengepladser. De henvender sig enten til borgere med psykiske lidelser, borgere med misbrug eller borgere, som har brug for hjælp til begge dele. Arkivfoto: Søren E. Alwan

132 gange er politiet rykket ud til socialpsykiatrisk bosted på fem år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De seneste fem år har politiet sendt en patrulje ud til Tinghøj sammenlagt 132 gange. Årsagerne kan være mange, forklarer centerleder Anne Koba.

Egtved: De seneste fem år er en patruljevogn fra Sydøstjyllands Politi rykket ud til det socialpsykiatriske bosted Tinghøj i Egtved 132 gange, hvilket i gennemsnit svarer til et besøg fra politiet hver anden uge.

Det fremgår af en aktindsigt, som Vejle Amts Folkeblad har fået hos Sydøstjyllands Politi. Aktindsigten dækker over de tilfælde, hvor politiets vagtcentralt har sendt i patrulje ud til adressen.

Politiet oplyser, at patruljen både kan være sendt afsted på baggrund af en anmeldelse, men også for at løse andre politiopgaver.

Det harmonerer fint med centerleder Anne Kobas opfattelse af, at det langt fra foregår med blå blink og fuld udrykning, hver gang politiet kommer forbi.

- Der er forskellige situationer, hvor politiet bliver tilkaldt. Helt konkret havde vi for eksempel en borger, som op til flere gange om ugen blev hentet af politiet, fordi hans behandlingsdom blev aktiveret. Den gik på, at lige så snart han havde drukket alkohol, skulle han hentes til indlæggelse på retspsykiatrisk- og psykiatrisk afdeling. Det skete tit. Når der er tvangsindlæggelser, så er det også politiet, der henter. Politiet kører ikke ud i tide og utide på Tinghøj, fordi der er voldsomme episoder. Det sker selvfølgelig også, men det er i forhold til de 132 gange på de seneste fem år få tilfælde, der er begrundet i trusler mod personalet, siger hun.

Klientellet har også ændret sig på den måde, at man i dag simpelthen skal være så syg for at komme ind på et bosted.
Hanne Ellegaard
Tinghøj
Bostedet Tinghøj har 34 pladser, som henvender sig borgere med psykiske sygdomme og for nogens vedkommende også misbrug.Tinghøj har i samarbejde med Vejle Misbrugscenter desuden en afdeling målrettet stof- og alkoholmisbrugere, som ikke nødvendigvis også har en psykisk diagnose. Her er ni pladser.Længden af opholdene varierer meget. Hver plads i misbrugsafdelingen bliver typisk benyttet af tre-fire borgere om året, mens nogle af de andre pladser huser den samme borger i mange år af gangen.Gennem længere tid har Tinghøj oplevet fuld belægning på alle sine pladser.Gennemsnitsalderen blandt beboerne er omkring 45 år. Nogle af beboerne er ikke i beskæftigelse, mens andre er i praktik, skoleforløb eller beskyttet beskæftigelse.Tinghøj benytter forskellige former for behandling af de psykiske lidelser og har desuden nogle wellnessfaciliteter, der skal hjælpe beboerne med at finde ro og dæmpe deres angst.

Blevet klog af skade

Hos Socialpædagogernes Landsforening ser Hanne Ellegaard, formand for kreds Lillebælt, tallet som et udtryk for et godt samarbejde mellem politiet og medarbejderne på bostederne.

- Generelt har vores medlemmer en oplevelse af, at politiet kommer, når de ringer, og det er vigtigt med et godt samarbejde. Der er også kommet nye regler for indberetning af arbejdsskader, som kræver, at man anmelder en hændelse indenfor 72 timer, og det kan også have indflydelse på det, forklarer hun.

Samtidig har der de senere år været flere tilfælde af vold, trusler og i enkelte tilfælde drab på landets bosteder for psykisk syge, hvilket også har forplantet sig i medarbejderne, mener Hanne Ellegaard.

- De tragiske hændelser har gjort os klogere. Nogle har før tænkt, at socialpædagogerne skulle klare det hele selv, men det ved vi nu, at det skal vi ikke, siger hun.

Færre besøg på Fuglekær og Jelling Have

Af aktindsigten fremgår det desuden, at politiet i samme periode har sendt en patrulje til Fuglekær Udviklingscenter i Børkop 83 gange, mens Jelling Have har haft besøg 70 gange.

Hvorvidt besøgene på bostederne slider for meget på politiets ressourcer, ønsker Sydøstjyllands Politi ikke at kommentere på.

- Vi gør ikke forskel på borgerne. Vi kører ud, når det er nødvendigt, og vi kan og vil ikke sige noget om, hvornår det er for meget. Er det for meget, når vi kører ud til et værtshus fire gange på en aften, eller hvis vi kører ud til trafikuheld på E45 flere gange på en dag? Sådan kan man ikke gøre det op, siger Morten Anker Jensen, chef for beredskabet ved Sydøstjyllands Politi.

132 gange er politiet rykket ud til socialpsykiatrisk bosted på fem år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce