15-årig pige fik nej til at ryge: Så overfaldt hun pædagogen

Pigen havde fået besked på, at hun ikke måtte gå ud og ryge, og hun lod sin utilfredshed gå ud over en pædagog. Arkivfoto

15-årig pige fik nej til at ryge: Så overfaldt hun pædagogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling: En 15-årig pige har fået 30 dages betinget fængsel og skal gennemgå et forløb, hvor hun lærer at håndtere sin vrede.

Det har Retten i Kolding afgjort, efter at pigen i mandags sad tiltalt for vold og trusler mod en pædagog og en lærer på Fårupgård Ungecenter i Jelling.

De to episoder udspillede sig med en måneds mellemrum på centeret.

Her var den 15-årige pige i oktober gået sammen med en anden af de unge ud for at ryge, hvilket hun ikke havde fået lov til af pædagogen. Derfor blev det påtalt, og det udløste voldsepisoden, hvor den 15-årige slog pædagogen, rev hende i håret og sparkede hende. Overfaldet fik pædagogen til at søge tilflugt på et kontor, og pigen sparkede nu så hårdt til døren, at dørkarmen gik i stykker, samtidig med at hun truede med at kaste en hylde efter den ansatte på stedet.

Lærer blev svinet til

Pigen kunne ikke erkende overfaldet, men hun bekræftede, at kontroversen havde fundet sted.

Til gengæld erkendte hun, at hun en måned senere truede én af ungecentrets lærer ved blandt andet at kalde hende "klamfede luder" og siger "Jeg skal nok få ram på hende" eller lignende.

Pigens forsvarer, Niels L. Johansen, fortæller, at hun modtog dommen på de 30 dages betinget fængsel.

15-årig pige fik nej til at ryge: Så overfaldt hun pædagogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce