23-årig svævede mellem liv og død efter knivstik på rasteplads: Nu er to mænd dømt

Arkivfoto

23-årig svævede mellem liv og død efter knivstik på rasteplads: Nu er to mænd dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 23-årig litauisk mand svævede mellem liv og død efter et overfald på Skærup Rast. Nu har de to knivstikkere fået deres endelige dom.

Skærup: I august blev den 20-årige Mohammad Khodr Maarouf fra Odense og 23-årige Hassan Nasser fra Aarhus idømt henholdsvis fængsel i to år og tre måneder og to år og seks måneder for et livsfarligt knivstikkeri, der gik ud over en 23-årig litauisk mand.

Knivstikkeriet fandt sted 9. december 2017 på Skærup Rasteplads. Her var Maarouf og Nasser tilkaldt af førstnævntes søster, fordi hun var kørt galt på motorvejen.

Mændene ankom hver for sig og kom op at skændes på stedet. I det samme kom den litauiske mand forbi med sin kammerat, og den 23-årige litauer piftede af søsteren, hvilket fik Maarouf og Nasser til at løbe efter de litauiske mænd.

Den piftende mand fik først et knivstik i ryggen, siden to i maveregionen, og overfaldsmændene efterlod ham hjælpeløs på rastepladsen.

Fire timer senere blev den 23-åriges liv reddet af læger på intensivafdelingen på Kolding Sygehus.

Samme resultat

De to mænd blev i byretten kendt skyldige i grov vold, men de ankede på stedet dommen til frifindelse eller formildelse.

Landsretten skulle i denne uge tage stilling til sagen, og her blev dommen stadfæstet.

- Landsretten kunne ikke fastlægge, hvem af dem der havde stukket med kniven, men dømte dem begge som medvirkende, fortæller den enes forsvarer, Naja Wærness Larsen.

23-årig svævede mellem liv og død efter knivstik på rasteplads: Nu er to mænd dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce