28-årig dømt for drabet på Johnny Andreassen

Det var i parrets fælles hjem på Vejlevej i Jelling, at den 28-årige kvinde stak Johnny Andreassen i ryggen en enkelt gang. Han døde kort efter af indre forblødninger. Arkivfoto

28-årig dømt for drabet på Johnny Andreassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling: Den 28-årige Tullerunnaq Tukummeq Egede fra Vejle er blevet kendt skyldig i drabet på den 53-årige Johnny Andreassen.

Det afgjorde nævninge og dommere ved Retten i Kolding onsdag formiddag.

Skyldskendelsen blev læst op i retten klokken 10, og her kom det frem, at fem nævninge og tre dommere var enige om at kende den 28-årige skyldig i manddrab, mens én nævning havde stemt imod afgørelsen og mente, at Tullerunnaq Tukummeq Egede skulle dømmes for vold med døden til følge.

Dommere og nævninge lagde i afgørelsen vægt på, hvor på kroppen den 28-årige stak sin samlever, knivens karakter og bladlængde samt stikdybden. Ud fra dette burde hun have anset det for overvejende sandsynligt, at Johnny Andreassen kunne dø af knivstikket.

Straffens længde afgøres senere

Efter at skyldskendelsen var blev læst op, trak nævninge og dommere sig atter tilbage, så den 28-årige kvinde kunne få mulighed for at gennemgå kendelsen med sin forsvarer.

Senere på dagen vil retten tage stilling til længden på den 28-årige kvindes straf.

Hun stak sin 53-årige samlever med en kniv i ryggen i parrets hjem tidligt om morgenen den 31. maj sidste år. I retten har hun tidligere erkendt knivstikket, men argumenteret for, at det ikke var hendes intention at slå Johnny Andreassen ihjel. Han døde dog umiddelbart efter knivstikket af indre forblødninger.

28-årig dømt for drabet på Johnny Andreassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce