29-årig dømt for sex med 14-årig: Her er straffen

Det kostede et år og tre måneders fængsel at dyrke sex med en mindreårig pige tre dage i træk. Arkivfoto

29-årig dømt for sex med 14-årig: Her er straffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 29-årige tiltalte i voldtægtssagen mod en 14-årig pige, blev frifundet for voldtægt, men straffet for tre tilfælde af sex med mindreårig.

Vejle: Det var et uenigt nævningeting, som fredag nåede frem til, at den 29-årige Simon Bertelsen fra Vejle skulle frifindes for voldtægt af en 14-årig pige.

Fire nævninge mente, at han skulle dømmes i fuldt omfang i sagen, mens to nævninge ville frifinde den 29-årige for voldtægtsdelen. Også de tre juridiske dommere stemte for en frifindelse af manden, og dermed var der et snævert flertal for frifindelse, fortæller anklager Susan Nielsen, der mødte i sagen ved Retten i Kolding.

Simon Bertelsen blev til gengæld dømt for sex og andet seksuelt forhold end samleje med en mindre mindreårig i tre tilfælde, og retten nåede frem til, at han for dette skulle idømmes et år og tre måneders fængsel.

Han valgte på stedet at modtage dommen.

- Han var meget lettet, efter at der var afsagt skyldskendelse, og han accepterede dommen på et år og tre måneder. Som han sagde efterfølgende, var han villig til at sidde i i fængsel i længere tid, bare han ikke blev dømt for en voldtægt, han ikke havde begået, fortæller hans forsvarer, Mira Tøfting.

Der var et tillidsforhold

Retten lagde i sin frifindelse vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt bevist, at samlejerne skulle være foregået ved tvang. Samtidig blev der heller ikke fundet nogen mærker på den 14-årige pige, som kunne indikere, at hun var blevet fastholdt eller lignende.

Anklager Susan Nielsen understreger, at retten dog ellers fandt den 14-årige piges forklaring troværdig.

I strafudmålingen blev der lagt vægt på, at den 29-årige mand havde samleje med den mindreårige pige tre dage i træk, og at der var tale om et tillidsforhold - både mellem ham og pigen, men også mellem ham og pigens forældre, som havde ladet ham bo i deres hjem.

- Vi tager dommen til efterretning, men noterer os også, at der var tale om et uenigt nævningeting, fortæller anklager Susan Nielsen.

Hun vil nu lade det være op til Statsadvokaten at vurdere, om sagen skal ankes til landsretten.

29-årig dømt for sex med 14-årig: Her er straffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce