32-årig forfalskede nummerpladerne og ville brænde bilen af

Arkivfoto

32-årig forfalskede nummerpladerne og ville brænde bilen af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ud af 21 forhold erkendte en 32-årig mand dem alle på nær ét og forlod retten som en fri mand, men 33.000 kroner fattigere.

Vejle: Der var mange punkter på dagsordenen, da en 32-årig vejlenser skulle have sin sag behandlet ved Retten i Kolding torsdag.

Han havde fra december 2015 til maj 2017 fået 21 sigtelser på halsen, som i vidt omfang drejede sig om, at han havde kørt adskillige gange, mens han var påvirket af amfetamin. Stoffet havde gjort ham ude af stand til at overholde færdselsloven.

Desuden var den 32-årige mand blandt andet også tiltalt for at have stjålet en varebil i Horsens i august 2016, som han efterfølgende forsøgte at brænde af. Inden da havde han forfalsket bilens nummerplade ved at ændre et C i registreringsnummeret på nummerpladen til et O.

I januar 2017 forsøgte han også at fjerne en række hårde hvidevarer fra sin ejendom i Jelling, selvom han var blevet erklæret konkurs, og ejendommen var sat på tvangsauktion.

Må undvære kørekortet

Anklager i sagen, Henrik Møller, oplyser, at den 32-årige mand erkendte alle forhold i retten, bortset fra et enkelt, der omhandlede hæleri. Den 32-årige var tiltalt for at have været i besiddelse af et sæt stjålne nummerplader i Vejle den 26. august 2016, men dette kunne han ikke vedkende sig.

Alligevel blev han dømt i alle forhold, fortæller anklageren.

Dommen lød på 40 dages betinget fængsel - ikke mindst fordi sagen efterhånden er gammel, og fordi den 32-årige personlige forhold har forbedret sig siden episoderne.

Ud over den betingede dom skal manden også betale en bøde på 33.000 kroner, og han er frakendt retten til at køre bil de næste otte år.

Den 32-årige modtog dommen.

32-årig forfalskede nummerpladerne og ville brænde bilen af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce