66-årig slog cyklist med støvsugerrør i strid om parkering - nu er dommen faldet

Volden opstod under et skænderi om en parkering. Nu har sagen været for retten. Arkivfoto

66-årig slog cyklist med støvsugerrør i strid om parkering - nu er dommen faldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En diskussion omkring en parkering i Fredericia fik i juli måned en ældre mand fra Vejle til at slå en anden med et støvsugerrør. Nu har han fået sin dom.

Fredericia: En uoverensstemmelse omkring en parkering førte i juli til så voldsomt et udfald, at en 66-årig mand fra Vejle endte med at blive tiltalt for grov vold. Episoden skete i nærheden af en Nærkøb i Fredericia.

I sidste uge skulle manden så for retten, hvor han endte med at blive idømt en betinget fængselsstraf på 60 dage.

De råbte lidt og skubbede til hinanden. Kort tid efter kom den tiltaltes svigersøn så til og blandede sig.
Bjørn Dahl Larsen, anklager

Skubbede til hinanden

Den 66-årige mand var tiltalt for, den 12. juli i år, at have slået en anden mand med et støvsugerrør. Han slog mod hovedet, men det lykkedes den forurettet at parere for slaget, så støvsugerrøret i stedet ramte ham på armen.

I retten forklarede den 66-årige, at han havde kørt lidt rundt i Fredericia for at finde en parkeringsplads, og da han ikke kunne finde en, endte han med at parkere varebilen lidt oppe på fortovet. I samme ombæring kom en mand gående forbi med sin cykel, og han mente ikke, han kunne komme forbi, fordi varebilen holdt i vejen.

- Det skændes de lidt om. De råbte lidt og skubbede til hinanden. Kort tid efter kom den tiltaltes svigersøn så til og blandede sig, så det endte med, at de tre stod og skubbede til hinanden, siger anklager Bjørn Dahl Larsen.

60 dages fængsel

Tilfældigvis var en civilbetjent i nærheden - i privat øjemed - og han forsøgte i første omgang at dæmpe gemytterne. Mens betjenten står og taler med cykelejeren, kommer den 66-årige tilbage fra sin varebil med støvsugerrøret.

Efterfølgende bad betjenten ham blive på stedet, men det valgte den nu sigtede at ignorere, hvorfor betjenten noterede sig bilens registreringsnummer. En patrulje kunne kort tid efter anholde og sigte voldsmanden.

Normalt tildeles en ubetinget fængselsstraf, når man kendes skyldig i groft vold. Men fordi, der på stedet var tumult - de tre mænd i mellem - valgte retten altså at gøre straffen betinget.

Udover de 60 dages fængsel, skal manden også udføre 80 timers samfundstjeneste.

Den forurettede havde ikke fremsat et erstatningskrav.

66-årig slog cyklist med støvsugerrør i strid om parkering - nu er dommen faldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce