Ammunitionsryddere tilkaldt efter dødsbrand

Søndag mistede en person livet ved en voldsom brand i Vemmelev på Vestsjælland. Den afdøde er ikke identificeret, og brandårsagen kendes endnu ikke. Mandag assisterede Forsvarets ammunitionsryddere politiet, som dog ikke vil fortælle hvorfor.

Ammunitionsryddere tilkaldt efter dødsbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi har mandag fortsat ikke identificeret lig efter dødsbrand i Vemmelev. Brandårsagen kendes heller ikke.

Politiet føler sig fortsat ikke sikker på, at en dødsbrand i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør var en hændelig ulykke.

Mandag fortsatte brandteknikere og hundepatruljer deres undersøgelser af den nedbrændte ejendom på Slagelse Landevej.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for Ritzau, at Forsvarets ammunitionsryddere deltog i arbejdet mandag. Han vil dog ikke uddybe hvorfor.

- De har været der som et led i vores undersøgelser, siger han.

En død person blev fundet efter branden søndag. Politiet har endnu ikke identificeret vedkommende. På ejendommen bor en 80-årig mand.

- Vi fortsætter vores undersøgelser af brandårsagen og arbejde på at identificere den afdøde tirsdag. Der kommer ikke yderligere nyt mandag, siger Søren Ravn-Nielsen.

I alt 20 mand fra beredskabet var rykket ud til stedet for at få bugt med flammerne søndag.

Allerede mens brandfolkene kæmpede for at få bugt med den sidste del af branden, rykkede politiets efterforskere ud for at finde ud af, hvad der er sket.

Og det er usædvanligt, at efterforskere bliver kaldt med ud til en brand så tidligt i forløbet. Men politiet er i tvivl om, hvorvidt der er foregået noget kriminelt på stedet.

- Vi har været i tvivl om omstændighederne og har derfor valgt at starte en efterforskning med det samme, fortalte vagtchef Kent Edvardsen søndag formiddag.

Ammunitionsryddere tilkaldt efter dødsbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce